”Kryds dit hjerte ud og syng din halleluja /
Mens vi går den modsatte vej af hvad Gud gør /
Så forkerte vi er lige så rigtige som alle andre /
Så jeg er tattet fra halsen ned med alt jeg mangler”
Hvad er en ’libertiner’ egentlig? – ”En levemand med moralsk afvigende adfærd, og en generelt udsvævende livsstil”, – jævnfør DenStoreDanske. En beskrivelse, der krystalklart passer til Liam O’Conner, hvis liv og musikalske karriere har været omtrent lige tumultariske.
På sit femte album Libertiner kigger L.O.C. i bakspejlet og sætter sit liv i relief, og grubler over hvilken sti, han nu skal fortsætte af. Dette er stærkt og tankevækkende at være vidne til, og nogle af teksterne herpå er blandt L.O.C’s absolut bedste til dato. På ”Momentet” peaker niveauet lyrisk, med linjer som,
”Jeg er fri som min farfar blev det da han rundede 65 /
Så jeg fejrer allerhelgens med en følelse der kan løfte hvert et glas /
Jeg bliver stående gennem alting /
For en smule modstand er jeg vandt til /
Tænk at det tog mig et halvt liv at fatte /
At tiden løber ud”
L.O.C. er blevet en mere sober rapper at være i selskab med, og mange af de voldsomme og stødende udskejelser, der prægede store dele af materialet på hans første plader, er godt og vel forsvundet komplet. Dette betyder dog ikke, at han ikke stadig har en fandenivoldskhed i sig, for det har han så afgjort. ”Jeg kan tælle loyalitet på to fingre / De samme jeg sætter op i vejret imens jeg forsvinder” rapper han på ”Når Jeg Har Jer”, der er én stor (to velsagtens) fuckfinger til hans haters. Det er muligt, at der ikke længere er stoffer eller sprut i hans blod, men hans kendetegnende indebrændthed er intakt langt hen af vejen. Tag bare ”Langt Ude”, hvor han vrisser,
”Du maler mit portræt men det er så fyldt med fejl /
Så jeg spasser ud kun for at hylde dig /
Har polo print i skridtet, mit ’fuck dig’ i blikket /
En anden kvinde i spyttet for at se om du trækker stikket”
Det hele er dog ikke guld og grønne skove. L.O.C. imponerer stort med hans tekster i flere tilfælde, men andre steder virker hans rim for uopfindsomme, og lidt for ofte kredser skriverierne om de samme kvindfolk, synder og angrende bekendelser, og den overdrevne dramatik hænger over pladen som en konstant potentiel fare.
Libertiner har gennemgående den kæmpe svaghed, at konsistensen i kvalitet ingenlunde er garanteret. Lige så forrygende det ene nummer er, mindst lige så ringe er det næste. Især på lydsiden halter det. Rune Rask og Jonas Vestergaard står for størstedelen, med undtagelse af tre numre, der er produceret af den tyske producer Farhot, der forsørger pladen med det eneste, der minder om egentlig hiphop.
L.O.C. udtalte i et interview med Berlingske Tidende, at han ikke længere bekymrer sig om, om det musik han laver er hiphop, electronic, pop eller noget helt tredje eller fjerde. Dette er ganske forståeligt, for det er vitterligt ingen af delene.
Halvdelen af beatsne på Libertiner er komplet kønsløse og rent ud sagt gabende kedelige. De herrer Rask og Vestergaard er naturligvis for dygtige til at lade det hele stå ubemærket hen, og med numre som ”Flamboyant”, ”Vågen”, ”Langt Ude” og især ”Rigtig” sidder produktionerne lige i skabet. De giver udtrykket ”musikalsk minimalisme” en helt ny betydning, for flere steder tager de så få virkemidler i brug, at man nærmest glemmer, at der hører musik til lyrikken – helt fantastisk. Andre steder bliver musikken åndssvagt buldrende og pompøs, med dubstep, house og electronic i samme mix, og man kan ikke andet end at sukke dybt i ærgrelse over, at selv de bedste tilsyneladende ikke altid ved hvornår enough is enough.
For at tegne billedet groft op, så er halvdelen af Libertiner virkelig god, mens den anden halvdel er virkelig dårlig. L.O.C. viser sig både fra sin bedste side, men også fra den dårligste der endnu er set, hvilket gør pladen til en mærkværdigt sløset mellemting, på trods af en håndfuld utrolige skæringer.
Kunne du digge det her? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter
Streetwear
mathies jannik
Charlie Campari
Nicole
patrick
EnuS
chido
jasmin
Preben-arr-yeearh
43 kommentarer