Den københavnske rapgruppe Bogstaveligt Talt, der igennem længere tid har huseret i den danske undergrund, har nu lagt deres samlede katalog fra 2010 op til gratis download på Bandcamp.
Bogstaveligt Talt er en københavnsk rap-duo, der i de seneste syv års tid har ligget og luret under overfladen i dansk raps undergrundsmiljø.
Siden gruppen opstod i 2003, har de to medlemmer; Kasper Kjærgaard og Jos Van Es – også kendt som Ordkløveren og Jos Blaze – gjort opmærksom på sig selv i flere forskellige sammenhænge, men nok mest bemærkelsesværdigt ved at have leveret tracks til forskellige, velkendte mixtape-udgivelser gennem årene.
Deres første mindeværdige ‘appearance’ var på det første “Frisk Mælk” mixtape, tilbage i 2004 og senest har de været at finde på Echo Out mixtapene “Spytbakken Vol. 4 og 5“, som de fleste danske rapentusiaster formentlig vil have stiftet bekendtskab med.
Nu har gruppen altså valgt at lægge hele deres bagkatalog fra 2010 op på deres Bandcamp site, hvor de kan downloades kvit og frit.
Blandt de 10 indspilninger findes blandt andet deres bidrag til de seneste “Spytbakken” mixtapes, sammen med 8 andre tracks som gruppen også har indspillet sidste år.
Opsamlingsudgivelsen, som gruppen har valgt at kalde “BST pt.,” kan som sagt hentes gratis her og hvis du vil vide mere om gruppen kan du følge dem på deres Facebook site.
Annonce Køb "Spytbakken - Vol. 4" hos RunForCover »
Var det også godt for dig? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter

3 kommentarer