Aloe Blacc, og hans band The Grand Scheme, kommer til Danmark i den kommende måned, hvor både Voxhall i Århus og Store Vega i København besøges, hhv. d. 17. og 18. april. Med i bagagen har han sit senest udgivne album Good Things, en sammensætning af socialpolitiske og soulede sange lige fra leveren, som ikke helt uden grund er blevet sammenlignet med Marvin Gayes klassiker What’s Going On.
Før han ramte det kommercielle billede var han MC i duoen Emanon med LA-produceren Exile, og efter tre velanmeldte releases fik Aloe kontrakt med det nylegendariske indie label Stones Throw. I 2005, 10 år inde i sin musikkarriere, kom debutalbummet Shine Through som havde elementer af funk, jazz, latin og meget mere. Modsat er Good Things fokuseret retro-soul med klare rødder hos artister som Marvin Gaye, Curtis Mayfield og Gil Scott-Heron, leveret med indlevelse og overskud som kun en sanger der føler sig hjemme i genren kan formå.
Hvis man går og mangler noget soul i sin hverdag, eller nyder en kærlighed til genren, så bør man gøre sig selv den tjeneste at møde op i enten Århus eller København i næste måned. Aloe er altid garant for et skud sjæl leveret af en kunstner der virkelig ved hvordan man får følelserne ud over scenekanten.
Links til billetkøb nedenfor:
Voxhall
Store Vega
Var det også godt for dig? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter

3 kommentarer