Point Blank – Drafts (Anmeldelse)

En herlig omgang jazz/hiphop fra smilets by

Point Blank er en Århusiansk septet, der med ekspertise i jazz og en forkærlighed for rap, har lavet en fem numres EP, hvor de to genre mødes og skaber et yderst spændende fælles tredje.

Det lå egentlig lige til højrebenet at sammenligne Point Blank med grupper som Hocus Pocus, Visioneers og Jazz Liberators, da de laver musik i samme ånd, men Point Blank laver ikke hiphop, der låner fra jazz’ens univers, som de andre, men jazz, der låner fra hiphoppens. Produktionsmønsteret er typisk hiphoppet, men alt instrumentation er organisk og original, og de gør ikke brug af computerprogrammerede beats eller samples.

Det lyder med andre ord lidt som en jamsession, og Drafts kunne såmen godt være en live indspilning, da der ikke er nogle overproducerede elementer, der afslører en studieindspilning. Dette resulterer i et sublimt nærvær, og man kan virkelig føle de individuelle instrumenter, og hvordan de harmonerer i deres rå udtryk.

”If your head’s bangin’ back and forth, I master y’all /
Watch me swing a mic through the TV screen and put your swag on pause”

Louilou er projektets ordtilføjende medlem, og han er en udmærket rapper. Teknisk set er han ikke den dygtigste engelsksprogede rapper i kongeriget, men han udfylder sin rolle i jazzkollektivet fortrinligt. Han stjæler på intet tidspunkt billedet, og hans rap ligger over de svingende melodier som et instrument i sig selv, frem for at overskyggende dem. Faktisk er det til tider omvendt; ordene drukner flere steder i de fremtrædende melodier – ofte i klaveret, der synes mixet en tand for højt – og til tider bliver man virkelig nødt til at spidse ører for at fange lyrikken, og det kan godt være at det bare er mig der er doven, men jeg gider egentlig ikke skulle anstrenge mig for kraftigt om ord, når det er lækkert jazz, der flyder ud af højtalerne. Dette er dog ikke et gennemgående problem, og han får leveret nogle gode vers undervejs, fx på ”Ain’t Nothin’ Promised (Preachin’)”, hvor han rapper,

”It’s kliché but hey, as long as you don’t fall for another R&B chorus /
Thousands doing the same thing as you, don’t think you’re that important /
Dream, do your thing and then get off it /
This is just a warning, to be honest, there ain’t nothing promised /
So think twice now, how bad do you want it /
There ain’t no preachin’, it’s just a bit of growing up /
I know enough to know that I don’t know enough”

Andre steder virker teksterne malplacerede I jazz-hiphop øjemed. På ”I Got Soul” rapper han fx …

”There’s too many boring and wack MCs /
Fuck a lullaby, I call you and let you rap for me /
Drastically /
Switching lanes, all these lame fuckers don’t have a chance at me”

…. Hvilket slet ikke passer ind på en EP af dennes natur, I mine øjne.

Jeg skal dog også gerne indrømme, at det ikke er på grund af rappen at jeg sætter Drafts på. Det er bandet som helhed og den ovenud velspillede, sprøde jazz, der er pladens helt store vinder. Drafts er ikke en højtråbende udgivelse, men jazz’en som genre har aldrig haft brug for at være klassens opmærksomhedskrævende dreng, men har helt ydmygt befundet sig bagerst i klasselokalet med fødderne smækket op på bordet og et tilfredst smil på løben – og det er nu engang svært ikke selv at sidde med et tilfredst smil på læben når man er i selskab med Point Blank. Rappen rækker måske ikke længere end til en 3’er, men musikken er ganske simpelt for fed! – Og så er det ganske imponerende, at drengene stadig er i deres teenage år.

Drafts kan downloaded ganske gratis på Point Blanks bandcamp HER.

Fortæl dine venner? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter