Så er der igen en ny video fra Vesterbro rapperen CAS, denne gang er det sangen Halvt Gud Halvt Dæmon, der står for skud.
Det er efterhånden nogle år siden vi sidst har fået et album fra CAS, men nu er der endelig et på vej.
Sidste år fik vi singlen Adrenalin feat. Alex Ambrose, som forsmag på det kommende album Ud Af Intet, og nu har vi så fået Halvt Gud Halvt Demon, og man kan vist ikke andet end at glæde sig til at albummet rammer gaden, formentligt i april i år.
I forbindelse med den nye plade har CAS ikke blot lavet en video. Nej, han har også få smækket en ny hjemmeside sammen, som du finder på adressen: Casflow.dk.
På hjemmesiden kan man finde downloads, streams og en masse baggrundsstof på manden man med rette kan kalde Istedgades ambassadør.
CAS udgav i 2000 sit anmelderroste debut album Reflexion, og har siden da leveret flere udgivelser. Også listen af features hos andre kunstnere er lang, og han kan blandt andet findes på Jokeren’s album Den Tørstige Digter hvor han dukker op på nummeret Rovdyr.
Nummeret Halvt Gud Halvt Demon er produceret af det danske producerteam Kay & Ndustry. Teksterne bærer præg af CAS’ opvækst og liv i området omkring Istedgade, og han leverer rendyrket rap med kant og holdning, hvilket det nye nummer også bærer præg af.
Annonce Få fingrene i Cas - Reflexion, CD her »
Start en cypher? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter

Ingen kommentarer endnu…