Ansigt til ansigt med street artens klistrede lurere

De er ret små og hvis du knalder forbi en lygtepæl i hverdagens travlhed, så ser du dem knap nok blandt alle de andre. Farverne, reklamerne, skriften. Det er svært at skelne, hvad der er hvad, når man kun har et sekundt til det i farten.

Klistermærker er en stor og kontinuerlig del af alle nedløbsrør og lygtepæle i København. Netop derfor er det svært at skille skidt fra kanel og se hvilke øjne, der kigger på en, når man passerer de klistrede ansigter og punshlines på gader og stræder.
Nogle gange kan det, det gør, at man opdager et klistermærke, have noget at gøre med kontraster og hårde men tydelige linier, en genkendelighed. Eksempelvis når man går forbi og ligger blikket på noget, der ligner et ansigt.

Her kan jeg bl.a. men meget nærliggende bruge Drumstick, som kører sine nogle gange provokerende og politiske  sort/hvide ansigter med og uden tekst, men altid i en sammenhæng af lidt humor.
M.Flohr i en gadedør på Blågårdsplads, som altid tegner nogle, efter min mening, helt absurt flotte karikature af mennesker, eller som han selv siger, trækker det smukke frem i grimme ansigter. Hans karakterer er meget hurtigt tydelige for enhver, og med de helt skarpe linier er det svært at se forbi dem.
Så er der også Hop Louie, som jeg støder på en aften. Han har den hårde mand, som han ofte bruger i forskellige sammenhænge. Ansigtstrækene er altid lidt stramme og kontante. Hop Louie er en svensk gadekunstner, som bl.a. har været med til at lave Street Art Cookbook (til alle jer der skulle ønske en guide).

Her er klummen hvor du kommer til at stå ansigt til ansigt med street artens klistrede lurere. Dem med øjne næse og mund som har set det meste og ufrivilligt holder på hemmeligheder fra gadens liv. Hvorfor tror du ellersm at Wurst Bandes gule mand sidder og griner?
Nu er det tid til, at vi kigger på dem i stedet for at de holder øje med os.

Klistermærkerne er en konstant påmindelse om lige at tjekke det nye album ud, gå til en koncert, at stemme på et parti, gå ind på www. og komme til et loppemarkede på samme tid og i øvrigt lige huske hvem, der har lavet det nye logo som også hang på den sidste mur, skiltet før det, på de sidste 3 neløbsrør og bag på ens barnesæde.
F.eks med den runde mand på lygtepælen fra Manispinx, eller ilovebubum, her skal du lige huske at tjekke sitet ud

Kampen om at råbe højest er den helt store udfording som udspiller sig på vejskiltene. Ikke alene prøver de at fortælle noget, men de snakker både i øst og i vest, og enighed er der ikke, men alsidighed den lever i bedste velgående på alle de metalblanke pæle.

Budskabet kan forene sig, eller blive stærkere, alt efter hvad de står op imod. De hjælper hinanden på en måde, og ikke mindst giver de plads til naboens opråb.
Den form for streetart, som er lettest simpel og hurtigst at sætte op, og det er også den man falder over på mindst hver 3. meter af sin færden. En doven måde at give gaden foder, men alligevel også en måder som så stiller krav til indholdet og udførelsen. For blandt tusinder af klistermærker, hvordan kan det så lige være at du opdagede lige dét og hvor lå orginaliteten?

Glad som er alle steder og bare er glad, han gør også mig glad, det er simpelhen det at hans metode er så enkel som gør ham så god. Han har meget hurtigt vundet mit hjerte, og i dag er det ikke kun hans femøse glade ansigter man kan finde, han har meget kreativt lavet mange variationer, som hver bære deres udtryk. Her ses den komme ud fra en samling på et nedløbsrør.

I gaderne lever dyr, både forhistoriske og eksotiske, i bedste velgående. En murene sidder i skjul på en elbox, mens en ugle flyver rund med duerne ved Nørrebro Station, en panda med meget lange øjenvipper flirter med fodgængerene på Stengade og en dinosaur vogter over en byggeplads i indre by.

Nu lyder det så alvorligt og fyldt af en masse holdninger og meninger, som prøver at komme frem, men det er dog ikke det eneste klistremærkernes skabere kan. Når det bliver gjort ordentligt, så kan dét, at det visuelle bare holder på både den flotte eller sjove måde være nok, uden at skulle skabe den vilde debat på åben gade.
De sødeste håndtegnede babyer sidder rundt omkring i gadebilledet, og de er ikke til at stå for, Borodka har fanget udtrykne rigtig godt og her er de samlet på et vejskildt på Frederiksberg.
Caper har også med sine to kranier formået at lave noget man har lyst til at kigge nermere på og udforske.
Semic har også lavet et kranie som nermere får smilet frem på læberne på samme måde som Basco5 også gør med sin pige med bøjle og sømands tatoveringer.

Og så er det jo ingen skam at en gang imellem at bare komme ud med vreden og sige Fuck folk!

Var det også godt for dig? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter