Politiske rappere mødes i røg, damp og garage for Bolivias fremtid

Læs den første klumme fra RAPOLITICS’ tur i Bolivia her.

”Es su tierra, es su guerra” lyder det fra scenen fra gruppen Instinto Knino. Der er ild i de to unge rappere El Payaso og  MC Tom, og luften er tyk af attitude, sved og spray-can dampe.

I hjørnet af scenen står en ung kvindelig graffitimaler og maler på et billede af en oprørt boliviansk mand med en hane i sin karakteristiske klapøre-hue.

Hver og én af La Paz og El Altos hiphoppere er her. Derudover er der besøg af flere grupper fra Cochabamba i Bolivia, Thung 54 fra Peru og PT fra danske Praksis.

Alt imens vi bouncer med til beatsene fra de forskellige grupper på scenen, går WaynaRap på og kort tid efter står alle og synger med på deres ”Aymara, Quechua sartasiwa chamampi chamampi jutaskiwa” (Aymaras og Quechas rejser sig med styrke, med styrke kommer de!). Ud over at have vundet den største musikpris i Bolivia er WaynaRap kendt for deres tekster, som hovedsageligt er på Aymara og Quechua – to af de største indianske sprog i Bolivia. De indianske sprog har længe været årsag til diskrimination og i risiko for at blive glemt, men med Evo Morales på præsidentposten er det igen blevet noget, folk er stolte af.

På trods af omkring 3 timers forsinkelse, ender koncerten som en kæmpe succes med flere end 300 deltagere og 10-15 forskellige grupper på scenen.

Uddannelse af 15 bolivianske Rapolitics coaches

Kurset for de 15 kommende RAPOLITICS-coaches er startet op og er nu godt halvvejs. Lokalet, kurset finder sted i, er ungdomsorganisationen KAI’s mødelokale. I virkeligheden er det Grover fra WaynaRap’s forældres garage, der er blevet indrettet med klapstole, plakater af Wu-Tang Clan, 2PAC og Cypress Hill og er par borde med KAI’s logo sprayet på. Spartansk ja, men når alt kommer til alt er der, hvad vi behøver.

Gruppen af kommende RAPOLITICS-coaches spænder vidt, og der er nogle interessante typer imellem. Blandt andet den kække Marchelo, som ikke ligner mere end en ung dreng i sine kæmpe smækbukser, men som gør sig nogle dybe og reflekterende overvejelser og som altid er frisk på en diskussion. Og diskuteret det bliver der! Der er ingen her, der rapper om dyre biler, dollars og damer. De rapper om deres virkelighed, som de siger, om diskrimination mod rappere, om vold i hjemmet, om bander og om politik. Men som de selv siger: alt er politik. Toni, en anden passioneret fyr, går helt i selvsving, når snakken nærmer sig politik og spyttet flyver om ham, alt imens han sender diverse eder i retningen af forskellige politikere.

”Problemas”, som han kalder sig, er en lidt anden type med en umiddelbart mere personlig vinkel i sine tekster. Han har ligesom mange af de andre meget i baggagen. Til anden kursus gang rejste han sig og rappede om, hvordan hans far ikke ville se på ham, fordi han havde valgt at være rapper og gå klædt, som han gjorde. En anden rystende historie kom fra én af pigerne, som fortalte, hvordan hun havde fået tilnærmelser fra en lærer og nu ikke længere turde tage i skole. Hun var bange for, hvad der ville ske og turde ikke gå til rektor med det, da hun med sikkerhed vidste, at hun ikke ville blive troet og måske endda ville ende med at blive beskyldt for selv at have gjort tilnærmelser for at få bedre karakterer.

Det er tydeligt, at vi kommer fra en helt anden verden og alligevel er der mange ting, vi har tilfælles. Ikke mindst hiphoppen som jo er grunden til, at vi overhovedet har lært Marchelo, Toni, ”Problemas” og alle de andre at kende.

Af Kiki Hynding Hansen

Kunne du digge det her? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter