Vi kan endnu engang forvente en udgivelse fra den danske rap/alternativ gruppe Intelligent Pushing, som vi bl.a. kender fra udgivelsen Tribute (EP) fra 2008, der er en hyldest til nogle af de kunstnere der har inspireret dem igennem tiden, og “(r)Evolution” fra 2009 der var deres egentlige debut album.
De har nemlig lavet albummet Starten På Slutningen, der forventes at udkomme i oktober i år.
Intelligent Pushing har selv følgende at sige om deres kommende udgivelse:
“Vi sætter en stor ære i konstant at udvikle vores stil, og udfordre hinanden teknisk, musikalsk, såvel som i en enhed. “Starten På Slutningen” afspejler vores stræben efter fortsat at være blandt de mest originale og nytænkende navne på den danske scene.”
Albummet bliver produceret i samarbejde med Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, lydtekniker Emil Buus Sauer, og en amerikansk research-virksomhed. Pladen kommer til at være et konceptalbum, der fortæller historien om en mands opgør med et kaotisk sind, et mediestyret samfund og et alt overskyggende ego.
Du kan følge Intelligent Pushing på deres hjemmeside, hvor du gratis kan downloade deres tidligere udgivelser, og så selvfølgelig på deres Facebook gruppe.
Kunne du digge det her? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter

én kommentar