Inspired – Sean Got Beats! EP Vol. 1 (Anmeldelse)

Inspired’s startskud på EP-serien “Sean Got…” er et stille et af slagsen.

Et andet fortidslevn, som man ikke må snyde sig selv for, er Inspired’s debut EP Sean Got Beats!, der udgives gratis af de yderst gavmilde mennesker hos GreenShades Music.

Sean Got Beats er efter sigende første del af EP serien ”Sean Got….”, og den århusianske rapper, med det alt for blærede borgerlige navn Sean-Poul de Fré Gress, sætter serien godt i gang med en slow paced EP, der lægger op til en solid omgang laid back nydelse.

”I ain’t a veteran, but I ain’t new to this shit either” rapper han køligt på “Part. 2”, og det er faktisk en ganske præcis karakterisering af hans rap. Inspired er ikke den bedste engelsksprogede rapper herhjemme, men med flere år på bagen, blandt andet som en tredjedel af Tri-Fecta med Alpha og Negash Ali, og han bestemt ikke en ueffen herre. Han har ordene og flowet i sin hule hånd, og med de døsende instrumentaler i ryggen, fremstår han umiskendeligt selvsikker, men nærmest lad i sin levering. Dette må dog ikke misforstås; han skaber en super lækker stemning, og forankret i sine melodiøse jazzbeats, der med sine lullende piano loops og fløjlsbløde samples til tider tenderer det meditative, hengiver man sig nærmest til drømmeland, og havde det ikke været for de skæve trommer, de bølgende basgange og ikke mindst teksterne, så havde det været en søvndrukken omgang.

”Fuck school, too hard to get up /
No respect for moms /
Of course a lot of other shit was part of the picture /
But I guess this hip hop thing somehow became my father figure”

Inspired puster måske ikke ligefrem nyt liv i skrivekunsten, men med sine lommepoetiske revserier om livet, byen, medmenneskerne og hiphoppen, skaber han et spændende univers med masser at komme efter, og lyrisk set er Sean Got Beats så afgjort en udgivelse, der vinder ved genlytning.

Problemet, om man må, med denne EP er, at på trods af, at teksterne er fine og produktionerne velproducerede, så er det som helhed for stillestående. Jeg har intet imod nedtonede melodier og minimalhiphop, men den her ligger lige på kanten. De sparsomme kompositioner gør, at det hele ender som easy listening, som man bare kan sidde og flade ud til, i stedet for hiphop, som faktisk har noget på hjerte. Måske næste EP i rækken bør hedde Sean Got Bangers – det ville være et fint modstykke.

Uanset hvad skal I smutte HERIND og hente EP’en gratis, for den skal høres, no question.

Start en cypher? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter