Peppermint fresh måske, men ikke 100% fresh
Velkommen til operationsbordet kære læser. Under kniven ligger den unge rapper Fresh, der med sit 2010 mixtape 100%, havde et par ting at sige og budskaber at adressere. Bag kniven sidder jeg, og jeg har som sædvanligt nogle kommentarer til hvordan den spotlight-belyste hovedperson klarede sig, denne gang ved at tage udgangspunkt i udvalgte linjer fra åbningssangen ”Love 4 Hip Hop”.
”Jeg kender ikk’ en, der ikk’ kender en, som der rapper /
Men folk glemmer hva’ det står for, så de crap og /
Du ikk’ en MC fordi du står i en boks og råber fuck /
Din latterlige wannabe, ta’ og gro op!”
De to første linjer gør mig helt glad. Hvis jeg skulle skrive et par opsummerende linjer om 2010 som rap-år, så ville det nogenlunde se sådan ud. Der var selvfølgelig en K-V, en Gøbb, en Klaes, en Mikkel, en Spytbakke, et par grønne briller og en professionel fabrik, der havde noget virkelig seriøst at byde på, men alt i alt, vil jeg huske 2010 som det uden sidestykke tammeste år for dansk hiphop. Og hvorfor? Fordi der var for mange uerfarne unge ”MC’er”, der troede, at de kunne udgive lunkne mixtapes og EP’er og så kalde sig for rappere. Fresh fortsætter,
”Hør her young man /
Selvom det her er et young mans game, så få styr på dine ting /
Fortjen dine streger før dine streger fortjener dig /
Spiller et puds eller leger en leg /
Der ingen bedre end dig, hvis du mener det /
Men sidder du og stener til det samme lamme pis som der’ i medierne /
Så står dit hjerte stille imens din hjerne kører…. ”
Fresh’s holdning til dagens hiphop er klar og tydelig, og jeg er ganske enig i mange af de ting han får sagt i løbet af åbningsnummeret. – Men inden I får den idé, at jeg har tænkt mig at sætte Fresh på en piedestal og bruge ham som pragteksemplet på hvordan hiphop bør lyde, så tøv lige en kende, for som rapper passer han selv ned i nogle af de kasser, som han har smidt de, i hans øjne, dårlige rappere ned i. Fresh skal helt klart have credit for at have et solidt flow. Han er selvsikker og leger ubesværet med ord og sætninger. Problemet ligger, som det så ofte er tilfældet, i indholdet, der kort beskrevet er ganske uinteressant. Åbningsnummeret ligger godt ud med stærke holdninger og spydige kommentarer, men derfra går det mere eller mindre ned ad bakke. Vi hører om hvordan han ryger sig skæv med kammeraterne, hvordan han nyder sommervejret, om hans fåårrking clique der brænder dæk, om piger han kommer i munden på, om hans op- og nedture, og så har han endda en uofficiel VM slagsang til da drengene var i Afrika. Det kræver visse evner som tekstforfatter at skille sig ud fra mængden i disse dage, og Fresh’s tekster har ikke noget ekstra i mine øjne. De skabelonagtige produktioner, hvis ophavsmænd udgivelsen ikke deler noget info om overhovedet – hvilket jeg personligt synes er hamrende respektløst, – gør heller ikke den store indsats for at hæve niveauet.
Mixtapet som helhed er altså ikke den overlegne dosis hiphop, som åbningsnummeret gav udtryk for at det ville være. Fresh er en del bedre end mange af de andre unge rappere vi hørte fra i 2010, og jeg har højere forventninger til ham end til mange andre, da 100% trods alt fungerer fint som showcase for hvad han faktisk kan, hvilket ikke altid er småting. Jeg går dog heller ikke ud fra, at dette er hans højeste ambitionsniveau. Coveret alene giver udtryk for venstrehåndsarbejde af værste skuffe – hvor ofte ser man et uredigeret billede som frontcover?! Lad os se hvad fremtiden har at byde fra Mr. FunkyFrisk.
Start en cypher? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter



9 kommentarer