Når ”ganske fint” ikke helt rækker…
Mic, der stod bag Med Maske På tidligere i år, og Ali, der rapper i den alternative rock/jazz/hiphop gruppe Zeitgeist, mødes på midten på et mixtape, hvor de åbner døren på klem og viser lytteren en lille bid af deres liv.
I mine øjne er samarbejdet her ganske interessant, nok mest fordi, at Mic er manden bag årets dårligste udgivelse (læs anmeldelsen her), og Ali har udgivet de to aldeles fremragende EP’er Under Abstraction (2009) og How To Win Friends (2010) med Zeitgeist. Ikke desto mindre mødes de rent faktisk på midten, da Mic er flere gange bedre her end hørt før, og Ali synes en kende mangelfuld uden hans vante band i ryggen. – “Lige børn leger bedst”, som man siger, og det lader da til at de to har hygget sig med at lave dette mixtape.
Valget af beats er dejligt anderledes end de fleste andre mixtapes, da man både kan finde musik fra Christina Aguilera, Atmosphere, Amy Winehouse, DJ Sabzi og Kanye West. Desværre gengælder rapperne ikke musikkens alsidighed, men boltrer sig i alle de emner man kunne have forventet. Måske er det fordi jeg efterhånden har haft så mange lignende mixtapes under behandling, men det bliver sværere og sværere at skrive noget nyt om udgivelser, der på så mange måder lyder som hinanden. Og det er egentlig ikke fordi, at det er dårligt, numre som ”Monsteret Under Sengen”, ”Besat”, ”Swagtalk” og titelnummeret har bestemt noget at byde på, jeg har bare ingen idé om, hvad jeg skal bruge det til?
Jeg ville beskrive dette mixtape som værende ”okay” og måske endda ”ganske fint”, men det er bare langt fra nok.
Levetiden er kort, og når denne anmeldelse er skrevet færdig vil Mødes På Midten være hørt for sidste gang.
Det helt store problem er – og dette gør sig gældende for virkeligt mange andre mixtapes af samme natur – at det i bund og grund bare handler om de her to gutter og deres liv på godt og ondt, men deres historier, hvor personlige og betydningsfulde for dem selv de end måtte være, vækker ikke noget, der bare kunne minde om en følelse hos undertegnede, så det meste af tiden sidder man bare og stirrer ud i luften imens musikken ruller derudaf. Jeg mangler noget attitude, noget kant og noget at relatere og forholde mig til; intet af dette er at finde på Mødes På Midten, hvilket resulterer i en noget flad lytteoplevelse, der sikkert vil gavne Mic og Alis fremtidige hiphop færd, men som ikke kan tilbyde lytteren mere end det middelmådige. Der er bestemt passager hvor Mic udmærker sig med sit flow og Ali præsterer at diske op med nogle ganske velskrevne linjer, men på den anden side begiver de sig også ud i barnagtige rim som ”vil du fuck’ med mig? / Ikk’ engang en tank kunne stoppe mig”, og enkelte numre er ganske simpelt utilgiveligt ringe, som ”Gå Din Vej”, hvor Mic bliver vraget af en pige, hvilket bestemt er på sin plads efter alle de sexistiske platheder han pinte os med sidst, – tænk engang at en så lav og uklædelig følelse som fryd er det eneste, der rammer en over udgivelsens små fyrre minutter.
Ali rapper på et tidspunkt, at der er forskel på dem, der handler og dem der snakker, og på trods af, at dette nok skal passe, så havde jeg hellere set, at denne udgivelse var blevet ved snakken.
Er i enige eller uenige? Download mixtapet gratis HER og giv jeres mening til kende.
Start en cypher? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter
Streetwear
mathies jannik
Charlie Campari
Nicole
patrick
EnuS
chido
jasmin
Preben-arr-yeearh
34 kommentarer