Klummer Før den her, skrev vi om:

Gaden skal også mærke, at det er jul

De to Streetheart-piger har gjort det igen og forventningens glæde kan nu udløses.
Ligesom sidste år er de kommet med deres julekalender, gadehjertejulekalenderen som undertegnede har glædet sig meget til. Streetheart har, som de er bedst til, skabt et rum, en mulighed og fået en anledning til at berige gader og stræder med garvede gadekunstneres udfoldelser i takt med højtidens ånd og stemning.

Gaden skal jo også mærke, at det er jul, og derfor bliver den pyntet og pakket ind af kunstnere, som fx den for tiden meget omtalte, Bert, de garnglade KNIT BICH og CPH KNITTERS, den altid farveglade Regnbuebande og paste-up entusiasterne FIMO, mormor, Tejn, Krea, og GalRoyal.

Julekalenderen er en spændende skattejagt, som foregår ved, at der hver dag på Streethearts hjemmeside, er et hint til det sted, hvor dagens kalenderkunst gemmer sig. Man skal være et skarn for ikke at være lidt fristet af spændingen, der er ved at se hvad dagens gadekunstner har fundet på. De har hver en måde at meddele et buskab på, tilbyde en ny ven eller give dig et syn for øjet.

Fimo monstret, som var den 3. decembers kalenderlåge-ejer, havde bosat sig for en kort stund på Nørrerbro Station. Her var han kommet, for så sødt at sidde og proppe ædespalten med julenisser, men han er til syneladende blevet mæt eller på jagt et andet sted, for han er ikke længere at finde der.
Det er en helt anden historie, der udspiller sig med den kolde mormor slange, som alligevel mere giver varmen af glæden man får ved at møde den. Her slynger den sig, grundet det vigtigeste formål den har: at bevogte det Streetheartet den 4. december.

Den 5. december bliver vi mindet om kuldens alvor og samfundets uligheder. Nogle har nok og andre har intet. Det får Tejn skildret meget tydeligt, ved at skabe en lille tilfældig situation, som ikke alle steder er en paste-up, men en sandhed.
Den 7. december har Drumstick sat et statement op rettet mod det vilde gave-indkøb, og alle de penge, der bliver postet i dem hvert år, det er værd at tænke over, om han har ret i, at det er fråds for Jesus.
Det er tankevækkende, hvor meget det minder om  MC Einar – jul, det cool – “Samme pengeproblemer, det er dyrt og hårdt. Udelukkende overtrukne kontokort. Overflod og fråds med familie og med venner. Samvittigheden klares med en U-landskalender” og den er fra 1988.
Lad det årstal hænge lidt…

Den 9. december er det tid til at smile lidt mere, med en juleklovn til at hjælpe humøret på vej i den kolde vinter, og den stressede tid. Og den 10. december tager de kønne Pigestreger affære. De råber håbefuldt Danmark op og hjælper på vej mod et mindre selvisk og mere mangfoldigt danmark. De udeler kys på næsen og nulrer ører lige meget hvem du er, og lige meget hvor du er.

Den 11. ønsker PHUCISME os en god jul på 11 sprog, og der er god grund til julestemning på den front, for de hårdtarbejdende håndværkere ser ikke den store gadekunst i opsætningen, “hærværk” siger den ene, men den anden makker fik dog alligevel et smil på læben, da han rigtig kiggede efter og han fik at vide, at det var en julehilsen.

Med julen følger nisser og julemænd, med mindre man er nisse-hader. Det er GalRoyal heldigvis ikke. Dog er denne julemand ikke så glad for at dele. Det er faktisk det værste han ved, så spørgsmålet er, om det ikke er lidt af et handicap i hans erhverv.
Ingen jul uden et jule træ, og ikke et af dem med gran på, nej, den 14. december stod et juletræ med bær på, på tagensvej, med sokker og julekugler så fint hængende og blafrerede i vinden takket være KNIT BICH.

Det er rigtig blevet juletid og efter at få så gode skatte hver dag, er det svært ikke at holde varmen og finde juleglæden frem, og se frem til alt, hvad julen har at byde på. Så er du ikke kommet i julestemning endnu, så er det bare ud og lede. Julen er ikke slut endnu, og man ved aldrig hvem, eller hvad, der gemmer sig bag dagens kalenderlåge.
- Og hvis du sender et dejligt billede af dig og juleskatten til Streetheart kan du være med i lodtrækningen om gaver fra forskellige juleglade butikker som streethears selv skriver.

God fornøjelse og glædelig jul!

Kunne du digge det her?

Ingen kommentarer endnu…

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — appreciate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.