CrackMordaz – Satan og Selvtægt EP (Anmeldelse)

Fornøjelige ubehagligheder og død med swing.

Det er sikkert at sige, at CrackMordaZ ikke er den sædvanlige danske hiphop-gruppe. Duoen, der består af de to rappere ¥o Fritzl og Ras Lundin, begår sig i så dystre, ondsindede og væmmelige musikalske lag, at ingen navne herhjemme tillader sammenligning. Amerikanske Necro, der er grundlægger af den undergren af hiphop vi kender som horrorcore eller deathrap, er den nærmest beslægtede, da deres musik har nogenlunde samme formål: at støde og chokere folk til det yderste.

Personligt vil jeg dog mene, at CrackMordaz har overgået Necro i ubehageligheder, for hvor den brogede New York rapper trods alt ”kun” mæsker sig i vold, sexisme og lidt tortur hvis han er i godt humør, så forsøger Albertslund duoen bevidst at tage dig derud, hvor du absolut ikke har lyst til at være. Dette kommer bedst til udtryk i videoen til ”I Shall Return”, hvor man råt for usødet bevidner psykotiske læger skære mænd og spædbørn op og sy dem sammen igen til monstrøse vanskabninger, der leger med fæces og skamferer kvinder. Værst ved det hele er dog, at det er mageløst! Følelsen af ubehag er konstant, men ligeledes er forbløffelsen ved den fantastisk gennemførte video, hvis produktionsværdi er uvant enorm efter danske standarter.
Er man først kommet sig over de visuelle nederdrægtigheder, går det da også meget hurtigt op for en, at det faktisk er virkelig godt, det man lægger ører til.

At ”I Shall Return” er blevet valgt som førstesingle forstår jeg faktisk ikke, idet den giver et lidt fejlagtigt billede af gruppen, der i løbet af den fem numre lange Satan & Selvtægt viser, at de er suverænt alsidige i deres musik. Bevares, nummeret er virkelig godt skruet sammen, og man må tage hatten af for, at det er lykkedes dem at sætte et sprødt soulsample sammen med heavy metal growling og toner fra et kirkeorgel og fået det til at lyde fedt. Men EP’ens mest funklende skæringer findes længere inde. På den krigserklærende og strygertunge ”Blodigt Opgør” får Odense Assholes eftertrykkelige lyriske klaps med linjer som,

”Det’ ’gay basher smasher crew’, der tæsker folk der banker bøsser /
Stikker næven op for alle seksuelle lyster /
Ikk’ for bonderøve fra en skod by på Fyn /
Kom til København og se, bøsser bløder slet ikk’”

Den fantastiske ”120 Uger I Cracken” lyder som havde Fanden selv, bedt Lars Da Fari om at skræddersy ham et hiphop tema, fuldendt med skæve jazzsamples, klagesang i baggrunden og swing for alle pengene.

Op til dette punkt har de kvalmende væmmeligheder fra førstesinglen ikke spillet den store rolle, men på ”D.U.M.” vælter de atter engang frem i beretningen om, hvordan en af rapperne skal hjælpe en kvinde med at føde, men i stedet kommer til at sønderlemme babyen, brække sig over den fødende kvinde for derefter at ”sy hende sammen”. Det er vanvittigt gustent, og man sidder lidt og spørger sig selv om, hvem der mon synes det er sjovt at rappe om opsprættede børn, men inden man finder frem til et svar, starter næste og sidste nummer, der er så uforskammeligt godt, at man helt glemmer at være indigneret! – ”Crack Mines” er ikke blot EP’ens perle, men også en af de fedest producerede og kløgtigste numre, der er udgivet i længere tid, som må og skal høres.

Det hele er produceret af ¥o Fritzl under hans producer-pseudonym MindSpam, og jeg må erklære mig yderst imponeret over hans kunnen. Han jonglerer med mange genrer og musikalske elementer, fra mørkesorte strygere, tonstunge trommer, melodiske soulsamples, muntre fingerknips, opløftende blæsere og jeg skal komme efter dig, – og det hele fungerer fortrinligt. Rap-delen er mere ensporet. Teknisk set er de begge dygtige og ligger stramt over de dunkle kompositioner, men tematisk set favner de ikke synderligt bredt, og det ville være synd at sige, at lyrikken er ligeså rig på ideer og originalitet som musikken.

Hvis man hungrer efter intelligente tekster og let tilgængelig hiphop, så er Satan & Selvtægt ikke udgivelsen at investere i, men hvis man mangler lidt ”anderledes” i sin hiphop hverdag, så er CrackMordaz en must-have. Det er udfordrende og underholdende, og så er produktionerne virkelig interessante. En koncentreret dosis fornyelse på en pt. lidt ensformig dansk rapscene.

Var det også godt for dig? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter