Anmeldelser Før den her, skrev vi om:

OA – Voldsrap, Greatest Hits (Anmeldelse)

”Det eneste der holder nu er smækbukser og elefanthuer, og hvis i mener noget andet – så ka’ i rende og hoppe!”

Uddrag fra OA-interviewet fra DubCNN magazine #8:

Hvordan synes i at albummet blev modtaget?

- Skide godt! Hver gang vi går i byen kaster de alt det fisse og fri bar efter os vi ka’ æde!

Ja, vores anmelder gav det bundkarakter, hvad siger i til det?

- Ja, det er jo hvad der sker, når man får en tøs til at anmelde OA.

Det var nu 1/6 jeg i sin tid tildelte Odense AssholesIkk For Sjov, med den begrundelse, at jeg på det kraftigste tog afstand til alt hvad OA og deres tekster repræsenterede. Ikke just et objektivt grundlag at dømme ud fra, men med en gruppe som OA er man nærmest tvunget til at bedømme ud fra egne holdninger, og OA er for mig en gruppe, som jeg – på trods af, at jeg godt kan se hvorfor de har fået så meget succes – aldrig vil komme til at holde af. Mest af alt fordi jeg ikke kan se hvad jeg skulle holde af.

Jo, OA har rigtig mange kvaliteter, og der er mange ting som man ikke kan komme uden om. Man kan ikke komme uden om, at det er vanvittigt godt produceret og at håndværket er stærkere end det meste andet danske rap. Man kan heller ikke komme uden om, at ’Odense Assholes’, som storhadende og politisk ukorrekt koncept og brand, er satans gennemført. Og sidst men ikke mindst kan man ikke komme uden om, at OA har haft et blændende talent for at holde sig varme og aktuelle, om end på en lidt ukonventionel facon. ”Julefrokost” udkom op til jul, ”Brug Mere Co2” udkom op til klimatopmødet og ”Sjålålå” udkom op til VM. Jeg kaldte dem ”talentløse” i min DubCNN anmeldelse; den trækker jeg tilbage.

Disse hits, der samlet set har givet OA imponerende otte millioner views på youtube, adskillige prisnomineringer og salgstal som de fleste kun kan drømme om, er alle samlede på deres Greatest Hits opsamling, der meget rammende har fået titlen Voldsrap.

Voldsrap byder på to former for rap; den der er så dum at det er sjovt, og den der er så dum, at det er pinligt åndsvagt. Første kategori er den, hvor OA’erne opvejer de grove rim med de afvæbnende komiske, som

”Bøsser æder grønsager, sæd og nosser /
Og så’ de også bange for edderkopper”

Eller,

”Det ska’ være forbudt at høre techno /
Og folk på SU ska’ samles i en ghetto”

Anden kategori er den, hvor rapens indhold er så stupidt, at det får bagmændene til at ligne nogle sørgelige typer, der gør et alt for ihærdigt forsøg på at skrive nogle grænsesøgende og stødende tekster – et forsøg der mislykkes fælt. Jeg gad godt vide, om der er nogen, der helt alvorligt synes linjer som…

”Tove skriger mens jeg munker hende i julestjernen /
Tømmer mine klunker i hendes mund til den er fuld af sperm”

….er sjove? Og hvad vil de egentlig med linjer som

”De propper pikken op hvor det kløer /
Og de står i køer for at blive hårfrisører”

Findes der andet end hår-frisører?

- Det ærgerlige er, at de pinlige og stupidt dumme tekster overskygger de dum-sjove med flere længder, så når man er kommet sig over selve joken, så er der ikke meget mere at komme efter. Produktionerne er som sagt fremragende, og det er umuligt at udtrykke sig negativt overfor fx ”Hvor Er Mine Voldsmænd”, ”Kællinger, Våben og Stoffer” og ”Julefrokost”, men OA’ernes tekster er ganske simpelt bare så ensformige og åndsforladte, at de lynhurtigt bliver uinteressante. De er yderst velegnede til hæmningsløse drukfester, men det er vitterligt også det eneste de egner sig til. Der er ingen grænser for, hvor mange gange de rimer på de samme ord – disse værende ord som ”kælling”, ”snotskede” og ”voldskide”, og det er bare ikke godt nok.

Man kan ikke komme uden om, at Voldsrap har sine underholdende momenter, og et hvis antal grin vil indfinde sig undervejs, men når man er kommet ud på den anden side, så er det med færre hjerneceller end før man satte cd’en i anlægget. Var man fan af Ikk’ For Sjov så er Voldsrap en nødvendighed, men synes man at OA’erne var nogle lallende tosser før, så vil deres Greatest Hits nok ikke ændre noget.

Kunne du digge det her?

14 kommentarer

  • Coke King of Pop 1/11 2010 - 10:55

    OA har haft den bedste/billigste markedsføring.. Det er et genialt koncept, om man så kan lide det eller ej, er smagssag.. men konceptet holder 100!

    Men noget jeg ikke forstår.. Hvorfor er youtube views nu blevet en ting man nævner? Der er jo ingen der tjener 1øre på et youtube view, så hvorfor er folk begyndt at gå så meget op i det?

    Coke

  • YoJonas 1/11 2010 - 11:22

    Fordi det omhandler popularitet og om hvor meget man bliver set og hørt selvfølgelig :)

  • cone 1/11 2010 - 17:38

    OA er populære for folk under 20 år, deres rap er intetsigende og det ser heldigvis ud til at de snart stopper.

  • Coke King of Pop 1/11 2010 - 20:18

    Yojonas – True, men er det ikke lidt ½ fesent ? hehe

  • Jeppe Barslund 1/11 2010 - 21:54

    @Coke King Of Pop – Jeg tror du undervurderer YouTubes effekt på musikmarkedet, og vice versa.
    Du har ret i, at der ikke er nogen, der tjener noget på et YouTube view – teknisk set, men som YoJonas rigtigt nok er inde på, så er YouTube vel den mest eksakte popularitetsmåler, og YouTube views går meget godt hånd i hånd med pladesalg. Hvis man fx ser på den amerikanske musikscene, og hvem der sælger flest plader derovre, så ligger Justin Bieber, Lady Gaga, Miley Cyrus og Eminem i toppen, og ikke helt tilfældigt er de også ejere af de mest sete videoer på YouTube.

    Derfor er YouTube views blevet noget man nævner.

    Jeppe

  • Coke King of Pop 2/11 2010 - 09:36

    Jamen det kan jeg godt følge dig i Jeppe..
    Men nu sidder vi i Danmark jo..

    Du skal tænkte på at OA har solgt langt færre cder end de har fået youtube views..
    I Danmark kan man ikke rigtig skelne på den måde, at mange youtube views betyder et godt pladesalg.. Og for det 2, så må det fandme gøre ondt at så mange folk digger det på youtube, men når det gælder pladesalg så kan folk godt nøjes med at høre musikken på youtube.. Det betyder også at kunstneren mister en del kroner.. Det er god reklame, uden tvivl. Men jeg føler også lidt at kunstneren bliver snydt.. Det er nok derfor jeg bitcher lidt over at mand bruger Youtube views som reklame…

    Jimmy Coke

  • SEB-ASTIAN 2/11 2010 - 09:37

    God anmeldelse.

  • Ærlige Bent 2/11 2010 - 15:15

    Enig i anmeldelsen. Må indrømme at jeg var vildt ned med O.A. i starten, indtil deres primære fans var unge ned til 13 årsalderen, og folk med en tilsvarende IQ, der tror at OA mener det seriøst. Det er et tarveligt sellout de lever på, hvis de virkelig havde nosser sagde de fra over for de mennesker der rent faktisk tager deres musik seriøst, fordi det fjerner fuldstændig min lyst til at se dem live, at jeg ved at der folk der ikke kan skælne fårene for bukkene. Og jeg ved godt det står ‘don’t hate – congratulate’, men jeg mener problemstillingen er relevant i forhold til dette, hiphop-satire-fænomen. Det er slet ikke musikken jeg kritisere, og ta’r hatten af for deres virkelig gennemførte promoveringsarbejde, men de har skaffet sig en ordenlig røvfuld fans, som ikke engang ved hvem Fler Farver er.. Og for mig at se burde de ha’ sagt fra i tide, og holdt det fede koncept til et publikum der forstår joken.

  • Hr Nielson 3/11 2010 - 05:13

    Undskyld mig, men hvis man vælger at stille sine kreative udfoldelser til offentlig anskuelse, så kan man jo ikke bare sortere i hvem der lytter til musikken!

    Skulle der stå en repræsentant ved hver musikforretning eller spillested, og sikre sig om folk nu var klar over at OA faktisk er et satire-fænomen?

    Det er jo altså bare sådan generelt, at folk tolker ting helt forskelligt. Tro mig, der er flere unge OA fans som forstår diversiteten i budskaberne, end du lige tror. Unge er bare generelt mere lidenskabelige omkring de fleste trends, end voksne er, fordi det netop er ved at søge ind i disse, at de definerer sig selv som individer. Jeg tror ikke at man skal undervurdere en så stor gruppering. Det handler mere om hvor folk vælger at lægge deres fokus. Nogle har brug for at fokusere på satiren og andre har brug for at fokusere på ordene etc., for at få lige præcis det ud af det som de har brug for / lyst til.

  • Ærlige Bent 4/11 2010 - 00:19

    I get your point. Jeg fik måske også skrevet min kritik lidt for hårdt. Er bare en gammel, såret fan der har lidt ondt i røven. Selvfølgelig forventer jeg ikke at man sortere i fans, men for mig at se, og det er jo bare mig, er promoveringen gået lidt for vidt, og jeg synes det syndt at den samme promovering ikke er brugt på Fler Farver. Og jeg har al respekt for jeres arbejde.

  • Rambukken 4/11 2010 - 13:35

    Coke King Of Pop – Det er rigtigt, at OA ikke har solgt nær så mange cd’er som de har views på YouTube. Men det er egentligt ikke så mærkeligt, eftersom der er over 80.000 ulovlige torrent downloads af Ik’ for sjov. Hvis folk havde købt deres CD i stedet for at downloade det gratis, havde de nok heller ikke stoppet.

    Men nogle folk er bare idioter.. Så der er rigtigt flot af OA, at de alligevel kan få solgt så meget, når deres albums er selv-finansieret.

  • Coke King of Pop 5/11 2010 - 10:16

    Rambukken – Internettet er en stor bitch på det punkt.. Og 80.000 downloads er jo fuldkommen vanvittigt.. det drejer sig om mange danske dollars!

    Forstår godt i er trætte af det.. Og hvorfor ikke stoppe på toppen?

    Men thumbs op for jeres sindsyge markedsføring drenge! Og jeres mange live koncerter, i ved hvordan det skal gøres! Det skal i ha…

    Jeg glæder mig til næste projekt fra jeres side, ihvertfald!

  • Morten 5/11 2010 - 20:40

    Der findes vel også hundefrisører? :P

  • kongen 16/3 2011 - 18:18

    i kan ikk lide oa vis i ikke er til hård seriøs dansk rap . i skal ikk disse dem for så lav bedre musik selv . se det kan i ikke . den eneste grund til de er så populære er fordi de rapper for vildt og laver de sprødeste tekster

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — appreciate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.