Interviews Før den her, skrev vi om:

Necro – fra metalfan til hiphop-entreprenør

Lørdag den 4. december står den på ‘death-rap’ af den mest modbydelige slags, når Rust i København slår dørene op til en koncert med det amerikanske horrorcore-ikon; Necro. I den forbindelse kontaktede WOTS.dk rapperen, der i sin tid gik fra headbanger til hiphop entreprenør.

Necro befinder sig i den ekstreme ende af hiphop spektret, hvor han forarger, forstyrrer og frastøder med sin grænseoverskridende musik, men bag det hele finder vi historien om en mand, der igennem det seneste årti har etableret sig selv, som en personificering af ‘independent’, og som dermed er blevet det, som mange kunstnere formentligt ville ønske de kunne være; nemlig deres egen chef.

Musikkarrieren startede for denne rappers vedkommende ikke med hiphop – hvilket naturligvis ikke er et unikt tilfælde – men det var i modsætning til så mange andre, ikke en brændende lidenskab for hverken ord eller vinyl, der kickstartede Necros karriere som rapper.
Dette stilskift er faktisk sket mere af nød end af lyst, for den unge metal-entusiast, der startede karrieren som guitarist i et ‘thrash’-metal band;

- “Jeg kunne ikke få en pladekontrakt indenfor metal, så jeg opgav og besluttede mig i stedet for at prøve kræfter med hiphop. Dengang var der ingen hvide drenge, der lavede hiphop, så det virkede som et oplagt sted for mig at skabe noget nyt og unikt.”

Hvad Necro fandt på var i den grad nyt – og grænseoverskridende.
Ved at blande den ekstremt voldsomme udtryksform, som han kendte fra døds-metal genren, skabte han sin egen niche indenfor hiphop. En niche som han selv døbte; “døds-rap“, og som både afspejlede den aspirerende kunstners ønske om at tilføre noget nyt til hiphop og hans meget “brutale”, musikalske inspirationskilde.
Det var dog ikke alle der tog lige godt imod den nye stilart, som Necro lagde for dagen, og det er stadig tilfældet, mener den nu erfarne “døds-rapper”, der efterhånden har defineret stilarten i mere end ti år:

- “Mange mennesker er stadig for snævertsynede og kan ikke tage genre-blandingen til sig. Det kræver en vis forståelse af begge genrer, som mange mennesker ikke har.”

Den meget brutale udtryksform, som Necro er forløber for, er da også alt andet end ‘mainstream’.
Ved at tilsætte den rå energi og det voldsomme udtryk, som findes i metal-genren, formåede Necro at skabe hiphop, der både fascinerede og frastødte, hvilket ikke just giver pladeproducenterne julelys i øjnene – men det var nu heller aldrig Necros plan at imponere pladeproducenter, radiostationer eller andre smagsdommere i musikbranchen. Han havde intet ønske om at “sælge ud” og forsøgte ikke at lave“kommercielle hits”. For ham var det eneste der gav mening, at udgive sit musik på sine egne præmisser. Dette førte i 1999 til starten på Necros pladeselskab PLR, (Psyko+Logical-Records, Red.), der siden har været ansvarlig for samtlige hans udgivelser.

Dette projekt er imidlertid blevet til “mere” end blot en måde for Necro at få sin musik ud til hans fans.
Ved at benytte sig af de nye muligheder som internettet tilbyder, har han formået at etablere et omfattende netværk af dedikerede fans, der alle arbejder i samspil med rapperen, for at få spredt ordet om hans musik og takket været denne innovative måde at drive forretning på, har han fundet en måde at eksistere som kunstner, uden at have noget stort label i ryggen.
Noget der bliver mere og mere populært, i en tid hvor musikbranchen synes at blive mere og mere decentraliseret.

Siden han startede pladeselskabet, med kun et par hundrede dollars af hans egne penge, er det vokset og vokset og i dag, mere end 10 år senere, har han spenderet og reinvesteret mere end én million dollars på at udleve drømmen, der altså stadig lever i bedste velgående.
Selv mener han, at det er netop denne selvstændighed der er ansvarlig for den “troværdighed”, han kan lægge for dagen i dag som kunstner – og hvis han havde haft valget, ville det formenligt slet ikke have været aktuelt at skrive kontrakt med et større selskab;

- “Necro er et “brand” – et brand der vil komme til at vokse yderligere i de kommende år – men det blev gjort på min måde, og det er grunden til, at det kan eksistere som det, dét er. Det kunne aldrig være blevet gjort på et større selskab, så havde tingene set fuldstændig anderledes ud”.

Fortæl dine venner?

én kommentar

  • Night of the Necro » WordOnTheStreet.dk 6/12 2010 - 10:40

    [...] to denne aften helt sikkert er til stede.Hvis man vil have lidt mere Necro, kan man læse WOTS.dks interview med rapperen lige her. Fotograf: Thomas Baunkjær Fortæl dine venner? Send indlæg til facebook Send indlæg til [...]

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — appreciate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.