Meth og Red pakkede Train til randen

Method Man vendte i onsdags ufortrødent tilbage til Train i Århus.
Denne gang i selskab med hans faste samarbejdspartner Redman, samt en lille håndfuld affilierede kunstnere og sammen fyrede de op under et brag af en koncert, der gav efterdønninger i hver eneste afkrog af det knapt 1000 mand store spillested.

Aftenens showstart var sat til klokken otte, men som det så ofte er tilfældet med koncerter af denne slags, var aftenens hovedpersoner moderigtigt sent på den.
Det lod dog til at en del af publikum havde luret, at dette ville blive tilfældet, eftersom spillestedet stadig kun var 3/4 fyldt klokken 20.00, selvom billetterne blev udsolgt en uges tid før koncerten. Den stramme sikkerhed, der skulle forhindre at folk blev opstemt på andet end alkohol, gjorde også turen fra garderoben og ind i salen til en længere proces, men det formåede hverken at dæmpe stemningen i køen og eller helt forhindre en velkendt duft i at sprede sig foran scenen, da showet først gik igang.

Klokken 21 indtog aftenens opvarmning scenen. Cilvaringz og Ledr P var tydeligvis ganske godt bekendt med rollen som ‘hype-men’ og vidste præcis hvilke knapper der skulle trykkes på, for at restaurere publikums energi efter den temmelig lange forsinkelse. Publikum nåede da heller ikke at blive helt trætte af forventningens glæde og efter kun 20 minutters warm-up blev det tid til det som alle havde ventet på.

Fra en tom scene kunne man pludselig høre en genkendelig røst tone frem i højtalerne og da Meth havde fået publikum til at skrige højt nok og overbevist dem om engagements-
niveauet, trådte den nærmest legendariske hiphop duo ind på scenen med et mindst ligeså højt lydniveau, som publikum havde præsteret.
Som forventet bød starten af koncerten på en del materiale fra duoens “Blackout 2″ album, hvilket blev mødt med en anerkendende skov af hænder fra publikum, hvis begejstring ingen ende syntes at ville tage.

De der var tilstede til Method Mans solo-koncert i marts, vil vide at publikumsinteraktion nærmest er et varemærke for den garvede MC og dette var en evne, der helt sikkert var lige så veltrænet hos hans musikalske makker, Redman. Begge rappere var næsten ude at stå blandt publikum, allerede i løbet af koncertens første minutter og igennem hele showet blev der vedligeholdt en helt enestående kontakt med publikum, der både fik lov at deltage på mic’en og få en hånd-flade, hvis de havde ventet længe nok til at blive de forreste i salen.

Koncerten rundede også de respektive kunstneres solo-kataloger, der tydeligvis også var velkendt blandt publikum og i vokal afdelingen var der ikke meget at udsætte på de scenevante rapveteraner, der i det hele taget fik gennemgået en veludvalgt del af deres samlede bagkatalog, på trods af at det ikke var det mest omfattende, men koncerten kom dog hurtigt til at vare knapt to intense timer og efterlod absolut ikke nogen følelse af at man var blevet snydt for noget.
Især under blockbuster klassikeren “How High” var stemningen helt oppe under loftet, og publikum havde hurtigt taget beskeden til sig om at “you get what you give” – et ordsprog som både Red og Meth synes at have gjort til deres mantra, hvilket da også blev gjort opmærksom på et utal af gange under showet, og hver gang syntes det at have den ønskede effekt. Både publikum og kunstnere overholdt deres del af aftalen denne aften, hvilket blev belønnet med både stage-dives, souvenir-uddeling og komplimenter begge veje.

Der var ikke voldsomt mange show-mæssige overraskelser at nævne på denne aften, hvilket nærmest også synes at være for meget at bede om i et så gennemført show, der både indeholdt nævneværdige features fra rapperne Street Life og Ready Roc, der fyldte næsten ligeså meget personlighedsmæssigt på scenen i den tid hvor de var til stede. Derudover understregede de to kolleger også det tætte forhold til publikum ved personligt at stå og “hustle” T-shirts og cd’er i merchandise-boden både før og efter showet.

I det hele taget var der tale om et, som forventet, ekstraordinært veludført show der, som Red og Meth også selv fik defineret det; fremhævede forskellene mellem en “almindelig rapper” og en “rigtig MC” – og man må så sandelig eftergive at de optrædende på denne aften hørte til i den sidste af de to kategorier.  ”Intet Bling“, “intet brandwear”, bare ren og skær showmanship og en oprigtig oplevelse for de tilstedeværende.

Fortæl dine venner? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter