Fredag d. 10. december lægges julestress og julesange til side, når Mario gæster Park Café i København, med søde RnB toner.
J&J INC står for “importen” af den 24-årige sanger, og trods det er “Freaky Friday Christmas Edition”, er det nok næppe julesange, Mario vil puste i mikrofonen. Mere sandsynligt, vil det være nogle af hans store hits, som “Let Me Love You” og “How Do I Breathe”.
Mario udgav sit debut album, Mario, tilbage i år 2002, og siden da, har han udgivet yderligere tre albums – senest udkom D.N.A i 2009. Fra hans andet album, Turning Point (2004), kender vi hitsne Let Me Love You, skrevet af Ne-Yo, samt How Could You co-skrevet af J. Valentine.
Go! var hans tredje studiealbum, og dette album var dedikeret til hans mor. Mario arbejdede sammen med mange store artister på dette album, eksempelvis Jermaine Dupri, Ne-Yo, Timbaland og Akon, bare for at nævne nogle få.
Mario er på nuværende tidspunkt igang med sit femte album, og hvornår det lander – og om vi får smagsprøver herfra d. 10. december, må vi vente med at finde ud af. Billet til aftenen kan købes for 200 kr. i House Of Jeans (Skindergade 35, 1159 Kbh. K.) eller på tlf. 22 95 35 06.
Start en cypher? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter

Ingen kommentarer endnu…