Manden med masken – Doom – i Vega

Det maskerede rapfænomen Doom, tidligere kendt som MF Doom,  aftenens navn på plakaten, slog ikke umiddelbart jeres kære skribent som et navn, der er meget kendt rundt omkring i det danske land.  Dette på trods af, at han som tidligere Madvillain og Danger Doom medlem har et bagkatalog der ærligt talt sparker seriøst bagparti.

Min undren gik kort sagt på, om et navn som Doom virkelig kunne fylde et sted som Store Vega, selv når efterårsvejret var mildt og med ham? Svaret skulle hurtigt vise sig at blive et rungende hell yeah. Store Vega var denne aften fyldt godt op , og pulikumsmassen gik fra den lille dreng med kasketten til vesterbros fuldvoksne hipstertøser. Doom har kort sagt godt fast i Danmark, og havde dermed scenariet i orden til virkelig at brænde igennem og gøre dette til alt andet end en ganske ordinær mandag for aftenens publikum.

Før vi kommer til gennemgangen af hvorvidt det så lykkedes eller ej, vil jeg dog godt tillade mig at kaste lidt ord i luften om Vega’s mangfoldige regelparagraffer. Vi kan jo starte med at konstatere at denne artikel, som det kan ses, kun er vedlagt et fåtal billeder af aftenens hovednavn og slet ingen af aftenens support Negash Ali. Grunden er ganske simpel; Vega’s regel om at der kun må tages billeder i de første tre numre af aftenens  hovednavn var denne aften udvidet til også at tælle reglerne om ingen fotografering af supportnavnet, samt reglen om at fotografer pænt skal vente 45 minutter i lobbyen for at tage billeder 5 minutter af Doom. Om det er Doom eller Vega selv, der havde indført denne ekstraparagraf, er sådan set ligegyldigt. For udenforstående virker reglerne lige så logiske, som hvis man forsøger at få forklaret sociallovgivningen af en sagsbehandler i udkantsdanmark. Det er ganske enkelt bare ikke godt nok, og klæder ikke et så veletableret spillested som Vega.

Nuvel, tilbage til koncerten. Negash Ali stod for aftenens support, og der skal lyde ros til Negash for en professionel og teknisk fed support, der fik sat godt gang i de forreste rækker. Fansne fik også mulighed for at høre lidt af det nye materiale, så set fra denne vinkel er der absolut ikke noget at klage over.

Efter godt og vel 35-40 minutters pause var det så tid til Doom, der lagde hårdt ud med ’Accordion’ og lod tracket følge op af 2-3 numre i træk med overlaps, hvilket var en rigtig god måde at få skabt energi foran scenen på. Doom har en rapteknik der er meget enestående, og sceneshowet var da også bygget op om at lade publikum nyde de tekniske egenskaber undervejs i showet. Dette er som sådan også fint nok, da det som sagt er, hvad Doom er bedst til. På den anden side slog det én efter nogen numre at lidt mere scenekarisma undervejs også ville have klædt Doom.

På visse numre gled det markant op i stemning, for så at dø lidt hen i det næste. Publikumsmassen virkede også en anelse todelt i den sammenhæng, hvilket satte sig præg på showet. Foran scenen var der mange inkarnerede fans, der kendte Dooms materiale både forfra og bagfra og responderede rigtig godt på stort set alle numre, ikke mindst det blærede track ’Hoe Cakes’.

Den anden gruppe, der mere virkede som de var  ’med på en lytter’ virkede dog ikke så overbeviste af Dooms sceneshow, hvilket nok hang sammen med hans fokus udelukkende på leveringerne frem for Doom selv som entertainer.

Der blev dog spillet bredt fra kataloget, og vi fik mange forskellige tracks, ikke mindst Dooms overfede vers fra De La Soul klassikeren ’Rock Co.Kane Flow’.

Efter fyre minutter lavede doom dog den ret hurtige ’im out’ outro og det efterlod publikum i en stille (halvbuende) atmosfære. Hurtigt kom han dog ind igen og gav et par ekstra tracks til stor glæde for salen.

DOOM afsluttede således med ‘Benzi Box’ fra hans  førnævnte samarbejde med Danger Mouse og det allersidste nummer var – meget passende – ‘Rhinestone Cowboy’ fra Madvillain.

Alt i alt leverede Doom en udmærket koncert, der peakede på enkelte numre, men virkede lidt for tam på andre. På visse af disse numre haltede stemmeføringen også en smule og det blev svært at høre, hvad det egentlig var at Doom prøvede at sige til folket – og få dem helt op at ringe, hvilket der ellers var gode muligheder for.

Fortæl dine venner? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter