Lørdag aften i respektens tegn

Det kolde novembervejr måtte i lørdags se sig underkuet af den varme, nostalgiske følelse, der fyldte Scandinavian Congress Center i Århus.
Fire af dansk raps største acts var blevet gendannet under Primo Entertainments faner og publikum fik igen muligheden for at opleve nogle af de største navne fra genrens ’spæde storhedstid’. Det var for manges vedkommende, inklusive undertegnede, en længe ventet begivenhed og der var heller ikke megen anledning til skuffede miner, da det cirka tre timer lange show nåede sin ende.

Forventningerne blandt publikum kunne fornemmes allerede inden man trådte ind af døren til SCC bygningen.
Også i køen, der stadig strak sig et godt stykke vej ud i foyeren ved showstart, summede der en forventningens glæde, som ikke var blevet mindre efter showets blændende anmeldelser fra KB Hallen en uge forinden.

I de store lokaler der lå inde bag inde bag indgangspartiet, rungede Kennets Ks genkendelige røst tydeligt ud gennem højtalerne og showet var allerede godt igang, da de sidste fra køen nåede ind til selve salen.

Radioværten Adam Duvå Hall, havde fået rollen som konferencier, en rolle som tydeligvis ikke var ham helt uvant.
Han dukkede op på scenen med en ret åbenlys personlig entusiasme for aftenens arrangement og det var da heller ikke den mest udfordrende opgave har var blevet stillet, ved at skulle holde publikum varme, i de korte pauser mellem aftenens acts.
Opgaven blev også gjort en smule nemmere, takket været djen Tue Track, der lagde soundtrack til pauserne, desværre var det ikke meget man så til manden selv, da han måtte se sig henvist til at optræde bag et stort sort forhæng, der hurtigt blev trukket for efter hver af aftenens optrædener. Dette var dog ikke noget der var til stor skuffelse for nogen, eftersom pauserne hurtigt gik, med at få fyldt de tomme glas og tømt de fulde blærer.

En kort indkøbstur med Faktaposen

Kenneth Ks fiktive rapkonstellation, Faktaposen, var opvarmningsactet på denne “legendernes aften”, til stor fornøjelse for mange af de fremmødte, der enten flagede med deres medbragte fakta-poser eller brugte dem som lettere overdimensioneret hovedbeklædning.
Faktaposen har da også en vis status som kult-fænomen blandt en lang række hip hop fans og for disse især, var der tale om et glædeligt gensyn med karakterer som Alko-Holger, der selvfølgelig havde sin skivedrejende kompagnon, Preben Jæger, med. Bag pulten kunne man finde en, som altid, veloplagt DJ Static, der sørgede for at lydsiden af aftenens første show, levede op til leveringen af lyrikken.

Faktaposen har, som de fleste der er dem bekendt vil vide, et relativt begrænset repertoire og nåede da også det meste af det igennem på deres knapt halve times opvarmning og især nummeret “Hvem…” fik etableret en tilpas nostalgisk stemning til at showet kunne fortsætte i den rigtige ånd.

Return of “The Grand Old Man”

Det første af aftenens hovedacts kan vist, uden tøven, betegnes som en af “de største af de første”.
MC Einar er efterhånden blevet ‘kulturelt allemandseje’ og kunne med en vis rette beskrives som aftenens mest opsigtsvækkende navn, hvilket fik det til at virke en smule besynderligt da det blev annonceret som det første. Forundringen blev dog hurtigt fortrængt af gensynets glæde, da Einar indtog scenen kort efter, bakket op af et fuldt udstyret live-band, der tilføjede prikken over i’et ved aftenens første hovednavn.
Pladserne helt foran scenen var allerede optaget under pausen og der var tydeligvist nogle blandt publikum, der ikke ville misse denne chance for at komme så tæt på en enestående oplevelse som muligt – noget de ikke skulle komme til at fortryde.

Stort set hele kataloget blev nået rundt; fra “den nye stil” henover “super-skuffle” og frem til “Poptøs”, der blev bakket op af Jesper Wildmands yderst kompetente evner som menneskelig beat-box.
Det var derfor ret oplagt at der manglede et ekstranummer, da vi nåede showets “ende” og stadig ikke havde hørt “Det’ Jul, Det’ Cool”. Det tog heller ikke lang tid for Einar at genindfinde sig på scenen og akkompagneret af kunstig sne blev der hurtigt spredt en smule julestemning af bedste skuffe.

I det hele taget må man beundre hvor meget af “den gamle” Mc Einar, der stadig er til stede på scenen når han står der idag og hvis man lukkede øjnene kunne man i et kort sekund glemme at vi skriver 2010, hvilket immervæk er godt gået af en kunstner hvis storhedstid ligger flere årtier tilbage.

Det humletunge korstog

Badet i et flaskegrønt skær, fra både scenebelysning og ølflasker, blev det Humleriddernes tur til at indfinde sig på scenen, som aftenens tredje act. I modsætning til de foregående optrædener, blev det nu en smule mere tydeligt på vokalen at der var gået et par år siden vi sidst hørte fra drengene med stolte danske alkoholtraditioner. Stemmeføringen var blevet en smule dybere og der var ikke helt den samme genkendelighed at finde i gruppens optræden, men dette gjorde absolut ikke oplevelsen ringere.

For som de fleste humle-tilhængere vil huske, var gruppens fokus ret centreret omkring et enkelt emne, hvilket stadig var i fokus; nemlig øl og en heldig tilskuer fik sågar lov til at prøvekøre gruppens højt elskede, kvindelige medlem; Bella og med en entusiasme der var en vaskeægte humleridder værdig, blev der sat en stak bajere til livs gennem tragt og slange.

Så med en lille smule malerhjerne blev det altså endnu engang slået fast at humle så absolut “bringer hyggen”, eller i hvert fald hjælper med det.

Og således hustlede vi os mod enden

Da klokken var blevet cirka 11, var det tid til at aftenens sidste gruppe skulle indtage scenen og det var en bittersød fornemmelse at vente på.
På den ene side var det svært ikke at være forventningsfuld, når man vidste at Østkyst Hustlers var på trapperne, men på den anden side var det svært ikke at være ked af, at en aften som denne snart ville være omme.
Der var dog ikke plads til den slags fremtidsbekymring da først hustlerne trådte ind på scenen, en efter en, til de genkendelige toner af gruppens ‘anthem’ – “Hustlerstil” - som fyldte de dele af salen, der ikke allerede var optaget af det opstemte publikum.

Der var ikke så livligt på scenen under aftenens sidste optræden, men der var nu også en vis charme over den lettere minimalistiske måde, som de tre hustlere lagde for dagen.
Bossys lalleglade attitude og Jazzys evigt solbrillebærende pokerface gjorde det svært at ænse, at det nu er 15 år siden, at deres største præg på dansk rap blev sat.

Overraskelser var der ikke voldsomt mange af på denne aften, hvilket jo heller ikke var synderligt nødvendigt, eftersom muligheden for en koncert som denne er en overraskelse i sig selv.
Dog blev der plads til et enkelt afsluttende ‘twist’ på aftenens optrædener. I en ret så veludført finale, satte hustlerne gang i nummeret “Arh dèr”, der jo som bekendt er en forfatning fra Mc Einars helt gamle skuffe.

Dermed fik aftenens ‘hædersgæst’, om man vil, både startet showet og sluttet det af – og i det hele taget sat punktum for en unik oplevelse, der endnu engang understreger at godt håndværk ikke bliver dårligere med årene.

Du kan se flere billeder fra aftenen på vores Facebook side, hvor du også kan finde billeder fra tidligere arrangementer.

Værd at snakke om? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter