Events Før den her, skrev vi om:

Høxbroe og stik op byder på Lyrik og live-band

Digter og forfatter Claus Høxbroe og rapperen Stik Op Jakob fylder Huset i Magstræde med rap, liveband og beatpoesi d. 20 November.
I samarbejde med produceren Adam Ashtiani, præsenterer de en original blanding af hip hop og poesi, som de to kunstnere sammen har udforsket lighederne af i de sidste par år.

Digter, forfatter og beatpoeten Claus Høxbroe er en garvet lyriker, med CV’et i orden og en utrolig flair for ord.
For et par år siden inviterede han rapperen Stik Op Jakob, der i mange år har huseret i den danske undergrund, op til en uformel snak på hans kontor.
Høxbroe var interesseret i at finde ud af hvad lighederne var imellem rapperen og poeten og deres måder at arbejde på. I dag underviser de to blandt andet sammen på lyriske workshops og tilbage i marts måned udgav de, i samarbejde med produceren Adam Ashtiani, singlen ‘Storyteller’ der blev taget godt imod af både publikum og anmeldere. Dette førte videre til en række koncerter landet over og nu er turen altså kommet til Huset i Magstræde, hvor publikum får mulighed for at opleve lighederne mellem lyrikeren og rapperen, bakket op af Adam Ashtiani og hans liveband.

Det hele går som sagt ned i Huset på Magstræde (Underkanten) på lørdag, den 20. november, kl. 21.30 og billetter til arrangementet koster 50 kr.

Skulle du imidlertid ikke være bekendt med de herrers arbejde kan du se videoen til nummeret ‘Storyteller’ nedenfor og få lidt blod på tanden.

Fortæl dine venner?

én kommentar

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — appreciate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.