Events Før den her, skrev vi om:

Forstadens musical blænder op

Turkman Souljah sætter musikken på, når forstadslivet gengives i musicalform fra d. 6. – 28. november. Kærlighed og konflikter bærer plottet fra ende til anden, hjulpet til af 45 folk (især unge talenter), der har ladet deres kreative side blive båret frem af rap og dans blandet med en rå farvepalet, der alt sammen lyder under navnet: “Tanker i Natten.”

Stykket foregår på en tankstation, under et røveri. Kunderne og en ekspedient bliver smidt ind i et baglokale. Ved et uheld bliver den ene af de aggressive røvere låst inde sammen med dem. Isoleret fra omverden fordriver de ventetiden med at fortælle hinanden historier fra deres liv. Efterhånden som det går op for dem, at de har haft fælles oplevelser og på forskellig vis har spillet fatale roller i hinandens liv, opstår der store konflikter imellem dem. En musical med massere af rap og streetdance, hvor de unge går forrest, og hvor deres historier bliver til et musikalsk drama med både humor og eftertanke.

Musicalen begynder d. 6. og bliver fremført: mandag – fredag kl. 19.00, og lørdag – søndag kl 15.00, indtil d. 28. november. Udover det, er soundtrack og trailer at finde på YouTube, eller herunder.

Billetterne kan erhverves indenfor et prisleje af 35 – 150 kr., og kan købes på www.billetten.dk, eller på telefon 36772300 mellem 10 og 15.

Spillestedet er i Teatersalen, Langhøjskolen, Hvidovre Strandvej 70A.

Start en cypher?

én kommentar

  • HvidovreFan 10/11 2010 - 18:19

    Vildt sjovt med den lyric på Det os der farlige. Men super fedt at se live!!!

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — appreciate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.