De københavnske gader rykker indenfor i varmen på lørdag d. 20. november, hvor arrangementet Copenhagen Street Festival vil blive afholdt! Nærmere bestemt er det Øksnehallen, der ligger lokaler til eventet, hvor et hav af forskellige former for kulturelle events, der på den ene eller anden måde er tilknyttet gademiljøet vil blive afholdt.
Arrangementet starter tidligt, da dørene allerede åbnes klokken 12. Kl. 12.30 lægges der blandt andet hårdt ud med en gang floorball for de yngste, imens de lidt ældre vil underholde med tricks. Udover de sportslige events vil der også blive mulighed for at se en god gammeldags freestyle battle; der afholdes nemlig Rapkings knockout battle, og mon ikke der bliver mulighed for at opleve nogen herrer, der på den ene eller måde er kendt for at kunne fyre nogen kantede og underholdende linjer af?
De besøgende vil også få mulighed for at opleve en 3 vs. 3 break battle. Der vil sikkert være koncentration på, da der her er tale om en nordisk kvalifikationsrunde til Floor Wars.
Endvidere vil man kunne nyde en god hiphop koncert med de to veteraner, Paulo og DJ Cars 10. Interesserede kan holde øje med program og nyheder op til eventet på dennes facebook site.
Kunne du digge det her? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter

Ingen kommentarer endnu…