Nyheder Før den her, skrev vi om:

Torsdagsstemning i parken

Som første led i vores dækning af Aarhus Took It 2010 tog vi en tur i parken, hvor der er planlagt en masse aktivitet. Her mødte vi en masse mangfoldighed, som repræsenterer den ånd som er Aarhus Took It.

Kristian Jensen drøner rundt blandt skateboardere, rulleskøjteløbere og BMXere. Han kører selv på BMX og fanger Wots’ opmærksomhed, da han stående på cyklens styr kommer lige imod os.
Han spiller jazz på kontrabas, men han er også vild med hiphopmusik, og på spørgsmålet om hvorvidt han skal over på Voxhall og høre musik i aften, svarer han bare:
Tjaa … Måske. Det kan man ikke vide.
Kristian repræsenterer Pedal Århus og den nye skatehal, som ligger på Søren Frichs vej i Århus. De er ikke mere end ca. 30 medlemmer på nuværende tidspunkt, men det skal nok blive til flere.

Oscar, Milán og Frederik har hørt ordet om, at man kan skate i parken, men da de fandt ud af, at der også er mulighed for at male, har de fundet spraydåserne frem, og Frederik arbejder koncentreret på sit piece, der tilsyneladende er dedikeret til Oscar.
De er ret vilde med hiphop. Især Fler' farver og Flødeklinikken.

Achwah, Imad og MD er tilknyttet Rapakademiet under Cha-D.
Der er i øjeblikket 30-40 unge tilknyttet skolen, som Nat Ill fortæller. Skolen har åbent alle hverdage fra 12 til en 17-18-stykker.
Ud over Nat Ill og Cha-D råder Rapakademiet, der har til huse i en ombygget vaskekælder, over et professionelt lydstudie, og så har de blandt andre Abu Malek  til dreje på knapperne. Ikke dårligt for et gratis tilbud til unge mellem 12 og 25 år.

Alt ialt var der gang i Parken og de fremmødte hyggede sig.

Kunne du digge det her?

Ingen kommentarer endnu…

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — appreciate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.