Reportager Før den her, skrev vi om:

TookIt tager fart

“Streetaktiviteter” står der i programmet, men først om fredagen. Alligevel er jeg mødt tidligt op torsdag eftermiddag i Mølleparken, hvor der også så småt er ved at ske noget.
Musikbutikken Aage’s folk er ved at stille scenen op og musikken flyder allerede frit fra højtalerne. I baggrunden står en stor bunke paller, der bliver omdannet til en fodboldbane, og de første skatere og BMX’ere er allerede ankommet og drøner omkring i parken.

Stemningen er ved at indfinde sig og det føles som en god tyvstart på årets TookIt.
Bag mig bliver der malet grunder på 4 store kasser, der bare venter på at malerne skal finde spraydåserne frem, mens et par gutter bakser med nogle basketballmål, og skilte med “TookIt” skyder op som paddehatte på en våd græseng.

Indenfor på Hovedbiblioteket er det præsentation af Rapakademiet, der er på tapetet.
Kejser A er ikke mødt op, for han har travlt med andre ting end Rapakademiet for tiden.
Til gengæld står både Cha-D og Nat Ill, der i dagens anledning kalder sig Rasmus, til disposition for enhver, der har lyst til en sludder om Rapakademiet.

Der er ikke umiddelbart så mange interesserede, men da musikken først begynder at pumpe og et par af Rapakademiets unge talenter, Black Out, indtager scenen, begynder hovederne rundt omkring at boppe. “Lad mig se jer komme lidt tættere på – også bibliotikarerne dernede bagved” lyder en venlig opfordring fra scenen.

Jeg får en snak med Nat Ill, der inviterer mig til at besøge rapskolen, inden jeg igen bevæger mig ud i solskinnet og parken, der nu syder af liv.
TookIt er kommet godt i vej, og det ser lovende ud for de kommende dage.

Start en cypher?

Ingen kommentarer endnu…

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — appreciate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.