Klummer Før den her, skrev vi om:

Saxogades skat

I denne omgang har jeg været på rov efter at lave en klumme med nyere og mindre gentagende billeder, Jeg søgte straks til vesterbro og kiggede stædigt og kræsent.

Her var massere af fund af både store og små formater, men det var nu alligevel ikke helt i overenstemmelse til den klumme jeg havde skabt inde i hovedet.

Det var ikke fordi jeg skulle overgå mig selv eller andre, men jeg havde en forventning til, hvad der kunne findes ude i det stadig lidt solbelyste men kolde københavn

Jeg ville finde de unikke ting, de rigtig specielle godter, ligesom dem man kun kan få i specialbutikker. Det skulle ikke være gengangere. Ikke, at det ikke er tilfredstillende at støde på de bekendte venner i ny og næ, for de er så fine, og man kan ikke komme udenom dem, heller ikke i denne klumme.

Men jeg ville gerne prøve at udvide gadekunst spektraet på Wots.dk, bare lidt, for der er jo virkelig mange rigtig gode, men ikke så udbredte danske gadekunstnere og så de meget kendte, men med nogle af de mindre smagte retter.

Jeg ved ikke om jeg havde haft skyklapperne nede gennem timerne gennem smågaderne, for Vesterbro er for øjeblikket rigtig godt påklædt med forskellige finurlige påfund og livstegn. Men da jeg nåede til den lange gade, som i 1968 lagde navn og hjem til børneserien om Sonja og hendes søskende, fandt jeg lidt godt for øjnene.

Saxogade blev missionen, og her vil jeg vise Gaden som den skat den kan være. Gal Royal har været på spil. Mormor er repræsenteret i nyere og ældre versioner, og Littlbrother blinker til dig flere gange gennem din traven ned af gaden. Du skal passe på ikke at blive kørt over på din vej for Etc lave hårde opbremsninger og hjulspor i et af krydsende.

Det var FIMO, der pegede mig i den rigtige retning, til der hvor Regnbuebanden betænksomt har pakket en af gadens forsynings bokse godt ind i strik så den overlever kulden. Men Basco5 byder på en varm kop te, som gør alt ting bedre, så der er ikke farer for forfrysninger i det område. mens fugle og fisk lever i harmoni bekræfter GEMT IKKE GLEMT mit mål ved sit ønske om at blive fundet.

Her er masser af fantasi også i skumgummi fra pigestreger, så mon ikke vi kan give den håbefulde pige Yeo lov til at ønske noget i flyvmaskinernes lys.

Fedtfjæs refleksblomster tiltrækker en meget smuk natsværmer fra blanko, og Aphex ligger en fed stemning over stedet med sit dystre ansigt.

Alle gader har skattekister, her var Saxogades udvalg.

Kunne du digge det her?

2 kommentarer

  • Gert 2/12 2010 - 19:41

    Du er godt nok skrap til at spotte gadekunsten ud! Respekt!

  • maj 26/1 2011 - 17:43

    Jeg takker mange gange GERT, og er glad for du kan lide hvad du ser:)

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — appreciate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.