RJD2 gav den ‘Donkey Kong’ på Train

Sidste fredag aften bød på buldrende bas på Train. Tre bemærkelsesværdige DJ-acts og nok vinyl til at fylde en pladebutik gjorde det ud for aftenens live-acts, og på trods af, at der ikke var nogen lyrik i aftenens show, var der rigeligt med genkendeligt materiale, da vi nåede til aftenens hovednavn, RJD2.

Der var relativt stille foran Train fredag aften, hvor foreningen Misk Mask bød på et tre act langt DJ line-up indenfor. Egentligt var det en smule uforventeligt, eftersom aftenens hovednavn som regel har en vis tiltrækningskraft på publikum, men det skulle da også vise sig at hovedparten af publikum blot valgte at være ‘fashionably late’ og springe det indledende act over. I den forbindelse havde tanken godt nok også strejfet mig tidligere, at 3 timers DJ-set kunne ende med at føles som lang tid, hvilket da heller ikke var helt løgn, men med et headline-act som RJD2 glemte man dog hurtigt, at aftenen havde været lang og da vinyl-virtuosen nåede til slutningen af sit set, var man mest ærgerlig over at det hele var nået til enden.

Aftenens indledende act var den lettere obskure amerikanske electronic-DJ, Free The Robots. En lille mand, med en meget stor lyd.
Genkendelige anthems blev blæst ud i lettere ugenkendelige remixs, der ikke efterlod nogen tvivl om, at den lille latin-amerikaner var glad for sin synthesizer. Der var helt sikkert mange skills gemt under skihuen og de store briller, men som enkeltstående opvarmningsact til resten af aftenen må det siges, at Free The Robots faldt en smule igennem. Som supplering til, eller suppleret af, en sekundær kunstner på scenen havde det været en ganske anden oplevelse, men som et one-man-gig, blev det hurtigt lidt for meget.

Dokkedal/Dixen havde fået æren af at ledsage RJD2 på hans tour rundt i norden. Det relativt nye navn på den danske scene var dermed kommet i godt selskab og det må da også siges at være noget af en anerkendelse at blive spurgt efter, af en kunstner af en sådan kaliber så tidligt i deres professionelle karriere.
Det danske DJ dobbelt act, tog da også helt sikkert opgaven til sig med kompetence og gav den en skalle for at levere et show der gav blod på tanden.
Helt ved siden af ramte de to drenge fra Dokkedal/Dixen da heller ikke og dansegulvet foran scenen begyndte langsomt at blive en smule tættere befolket et lille stykke tid efter drengenes entre.

Da klokken blev cirka halv tolv var det endelig tid til det vi alle havde ventet på. Manden hvis musik alle kender, uden nødvendigvis at vide det. RJD2 er måske nok en af de mest succesfulde DJs i verden, i sin egen ret. Hans mixs er nogle af de mest kommercielt udbredte i branchen og bliver benyttet som lydside i alverdens projekter. Både reklamebranchen og musikindustrien finder mixmasteren lyd interessant, hvilket betyder at der formentlig ikke vil være mange mennesker der ikke på et eller andet tidspunkt, har lagt øre til nogle af RJD2s største hits, som eksempelvis “Ghostwriter”, “Work it Out” eller “1976″. Der var da også et par stykker, der fik netop den oplevelse ud af det, kunne man høre og se på enkelte folk, når de mest genkendelige hits blev spillet. Det var da også mest det sikre materiale, der blev hevet frem fra genmmeren.

Nu er sceneshow jo ellers ikke noget man forventer specielt meget af under et DJ-set. De fleste er alt for optagede af hvad der foregår omkring pladespilleren og med at tænke fremad, til at lægge for meget energi i et show, men det var ikke tilfældet for RJD2.
Udover det imponerede VJ-show der mest af alt mindede om én lang musikvideo, var det mest opsigtsvækkende, et lille kamera med live-feed, der var sat op over RJD2s MPC (en bestemt type ‘beat-box’, red.)

Med jævne mellemrum fik publikum således lov til at komme helt tæt på knapperne og nyde det sublime fingerspil der foregik på scenen.
Der blev sågar plads til et morsomt lille old-school indslag af den mere nørdede slags. Med en Super Mario plysfigur i den ene hånd og en lille tønde i den anden blev der opført et lille dukke-teater på den custom-malede beat-box, der forestillede en level i den nintendo kult-klassiker, Donkey Kong.

Alt i alt kan det måske bedst opsummeres, som et ellers udenforstående medlem af publikum gjorde det:

“Jeg kender intet overhovedet til den her slags musik. Jeg har aldrig hørt det før og ved ikke helt, hvad jeg skal synes om det. De første par navne imponerede mig ikke voldsomt, men efter den sidste gut her, har jeg svært ved at sige noget negativt, det er helt sikkert!”

Selv de der ikke kender det mindste til mixmasterens kunst bliver nødt til at erkende det enorme talent, der ligger bag et show som RJD2s, og selvom det var en lidt træg start på aftenen, fik vi mere end gjort op for det inden det hele var omme.

Var det også godt for dig? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter