Klummer Før den her, skrev vi om:

MC’s Fight Night: I Publikums perspektiv

Lørdag d. 16. oktober var dagen, hvor KB-Hallen lagde hus til dette års MC’s Fight Night, og hvor havde jeg glædet mig. Da vi mødte op klokken  17.30 var der endnu ikke særlig mange mennesker, så det var til at komme nogenlunde rundt, men dette skulle dog snart ændre sig, for efter noget tid var hallen proppet til randen. Så længe folk blev på deres pladser herskede der ro og orden, men så snart der var pauser, blev roen afløst af lettere kaos. Det var hverken til at komme frem og tilbage og skulle man på toilettet kunne man godt ruste sig med tålmodighed og sørge for at komme afsted inden den sidste fadøl fik bægret til at flyde over, da køen var uoverskulig lang, men nu er KB-Hallen jo også kendt for aldrig at have toiletter nok.

Publikumssammensætningen var meget blandet, lige fra børn, til forældre, fra hiphoppere til folk, der til daglig ikke dyrker hiphop og freestyle. Der var kendte, mindre kendte og ukendte.
Udover et par enkelte ballademagere, der endte med blodtude og hævede knoer var alle i super godt humør og stemningen i top.

Det var ikke kun i ringen, der blev rappet, også rundt omkring i krogene gik publikum og viste deres skills frem for hinanden, blandt andet i rygegården, hvor denne unge mand kom med et udemærket vers.

Efterhånden som aftenen skred frem, røg fadøllene ind og stemningen steg i takt.
Da det blev finale tid var stemningen højere end på noget andet tidspunkt denne aften, dog ikke så høj, som den har været i andre år hvor alle blandt publikum ellers plejer at stå om under hele finalen.

I pauserne i løbet af aftenen, blev de forskellige battles hæftigt diskuteret, og der var mange delte meninger om, om det nu var de rigtige der havde vundet.

- “Var McMark’s sejr over Ham Den Lange velfortjent?”
- “Var der for mange skrevne tekster i år, fra folk som McMark og Johnni G?
- ”Var Kejser A ham der havde gjort sig mest fortjent til at vinde?

Spørgsmålene var mange og svarerne meget forskellige.

Da festen i KB-Hallen var slut  valgte en del af gæsterne at tage de, til samme formål, indsatte shuttlebusser til Lille Vega hvor det officielle MC’s Fight Night Afterparty blev afholdt, og strømmen af fadøl og lækre drinks blev ikke mindre.

Alt i alt en super fed aften med en masse dejlige mennesker, super underholdning og fed stemning.
Tror ikke, at det er for tidligt at begynde at glæde sig til MC’s Fight Night 2011.

Se en masse billeder fra aftenen på vores Facebookgruppe her.

Kunne du digge det her?

2 kommentarer

  • Casper.E 17/10 2010 - 22:47

    Rigtig gode semifinaler og kejser a havde jo den fedeste runde i 3. runde i finalen. Battle nr. 1 mellem mc ollie og dahl mener jeg dog dahl vandt… men rigtig fedt fight night

  • jonas 7/11 2010 - 17:26

    det var slet ikke velfortjent af mc marc han holdt jo slet ikke sin emner mod ham den lange hold kæft ham den lange er blevet snydt i mange år det var os den gang hvor tempo bang vandt mod ham det var os ufortjent kan vi ikke få nogen odenlig dommer

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — appreciate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.