Forest Won – Directions (Anmeldelse)

Ambitiøst og flot produceret album mangler modet til at folde sig helt ud

Forest Won’s producer-debutalbum Directions er en slags musikalsk allegori på selve livet, dets finurlige tilfældigheder, og på hvordan alle vi mennesker er én stor familie, der skal passe godt på hinanden. Måske en smule storladent at tillægge et album så mange universelle værdier, især når man tænker på, at der kun er et minimum af lyrik til at hjælpe det på vej. Man bør nok gøre klogt i bare at tage det for hvad det egentlig er; nemlig et ganske velproduceret elektronic/hiphop album.

Inspirationen har sine tydelige rødder hos en længere række musikere. Således rejser ens tanker undervejs både til Trentemøller og Mike Sheridans lounge/elektronisk universer, funkede landskaber betrådt af folk som Los Angeles funk-guruen Dâm-Funk, og skæve hiphop kompositioner, som hørt fra Stones Throw folkene – Enkelte fra den lejr er helt oplagt også er at finde på Directions, hvilket bestemt tilføjer nogle ambitiøse dimensioner.

Problemet, om man må, med Directions er, at den ikke lader til at ville lige så meget som den giver sig ud for på papiret. Det starter godt ud med den Dudley Perkins begæstede ”Brother (It’s Time)”, der sammen med ”G.M.I. (Absurd Party)”, hvis buldrende bas, insisterende trommer og funky guitarslag danner rammerne for et helt forrygende nummer, – og ”Tomorrow”, udgør de bedste numre. Størstedelen af de resterende numre synes besynderligt tilbageholdende. Man sidder ofte og venter på, at numrene skal nå et musikalsk tilfredsstillende klimaks, men dette opnås yderst sjældent. Som modløse fugle, der aldrig får fløjet fra reden. Jeg sad konstant med tanken om, at det ville være fremragende underlægningsmusik til film, da der i mange af produktionerne ikke er saft og kraft nok til, at de kan bære at være i centrum, men de har stadig karakter og detaljer nok til at skabe virkelig fede stemninger.

Tag fx ”HerewegoYO (Build With Your Mind)”, der med sine sparsomt programmerede trommer og knitrende baggrundseffekter er yderst professionelt sat sammen, men forventningerne til en løbende musikalsk udvikling indløses aldrig, hvilket efterlader lytteren en kende skuffet. Men igen, som akkompagnerende lydbillede til fx en film, forestiller jeg mig et helt eventyrligt makkerskab.

Desværre for Directions lader dette til at være et gennemgående ”problem”. Man er aldrig i tvivl om, at Forest Won er en dygtig producer, men det virker som om, at han holder igen med de sidste 10-20%, og tanken om, at de fleste numre mangler det sidste touch er med en det meste af vejen. Det er flot produceret, gennemarbejdet, ambitiøst, men også en smule kedeligt.

Det hele kan høres på Won’s Bandcamp HER.

Var det også godt for dig? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter