Fabeldyret – Lakonisk EP (Anmeldelse)

”Jeg gør det af godt hjerte, men falder i med begge ben uden at jeg selv opdager det”

Godt nok debuterer Fabeldyret først nu med sin soloudgivelse Lakonisk, men han har været en af de mest aktive rappere de sidste par år, og har været landet rundt med blandt andet Novo Mundus kollektivet og De 10 Skud projektet. Jeg husker tydeligt mit første møde med Fabeldyret, netop på De 10 Skud anmeldelsen, hvor jeg, for at citere mig selv, skrev, at Fabeldyret ”er en ganske udmærket tekstskriver men meget haltende tekniker”. Problemet på De 10 Skud var nemlig, at skønt teksterne til tider var fremragende, var flow og teknik usædvanligt rustent. Et problem, der selvom det er blevet markant forbedret, stadig hænger ved. Når man snakker om Fabeldyret er der nemlig en masse ”ja” og ”men’er”:

- Ja, han skriver flottere tekster end de fleste andre danske rappere, men stilen læner sig i højere grad op ad spoken word end egentlig rap, da han har en tendens til at tale ordene mere end han rapper dem.

Ja, når det kommer til poesi og digterisk fremførte skriverier er Fabeldyret kun overgået af Kasper Spez, men når det kommer til flow og teknik er Fabeldyret overgået af flere end der er plads til at nævne her.

Og ja, i overført betydning fremfører Fabeldyret nok sine tekster efter Lakoniens traditioner, men indlevelsen mangler den saft og kraft som spartanerne besad – for at blive i de historisk geografiske termer.

Hvis vi helt kort skal forholde os til tekstuniverset alene, så må jeg erklære mig yderst imponeret. Der er ikke noget her der er ligetil eller let fordøjeligt. Fabeldyret er en forfatter, hvis nedskrevne ord kræver sit af lytteren. Det er vel lidt ligesom at se en David Lynch film; nogen vil nok mene at det er det rene vrøvl og afskriver det hurtigt som værende abstrakt for skævhedens skyld, men hvis man har mod på at dykke ned imellem linjerne og kaste et ekstra blik over indholdet, så er der mere at finde end først antaget. Jeg skal være ærlig og indrømme, at jeg i skrivende stund ikke har forstået det hele til fulde, men jeg elsker udfordringer, og i disse dage, hvor alle kun vil have lalleglade numre, virker Lakonisk som et solidt modstykke. Og eksemplerne står i kø for at blive fremhævet.

”Jeg krænger mit inderste ud, værsgo så ka’ du sælg’ det /
Mens jeg danser på slagmarken i pyjamas og patronbælte /
Kampen for mine fødder skrammer tøsedrengen i mig /
Men den kriger jeg er, vil med glæde dø sammen med mig /
For de største kampe foregår i mine nødtørftige tanker /
Mellem en tøffelhelt i håndjern og en blodtørstig dranker”

Skal vi dog for en kort bemærkning forholde os til selve leveringen, så er det ikke her de smukkeste roser er at finde. Fabeldyret har som sagt oppet sig markant siden De 10 Skud, men ordene lader stadig til at flygte fra rapperens læber med et hvis besvær. Om det er en spoken word –inspireret stil han bevidst har valgt skal jeg ikke kunne sige, men selve flowet – altså den måde hvorpå ordene får en melodisk flydende klang, er mere eller mindre komplet fraværende. Jeg kunne snildt forestille mig, at Fabeldyret ville feje konkurrenterne af vejen til diverse Poetry Slams og arrangementer i samme dur, men som rapper of the year; højst sandsynligt ikke.

Til gengæld har Fabeldyret et es i ærmet der hedder Antik; en producer der med farlig hast er på vej op ad ranglisten af gode danske producere. Han producerede hele Novo Mundus udgivelsen (der sådan set også var hans projekt), der var en lidt usammenhængende omgang, men selv siger han, at Lakonisk er hans mest seriøse projekt hidtil, og det kan høres. Det er den samme mørke og dystre stil som på Novo Mundus, blot langt mere gennemført her. Når det kommer til at skabe stemninger er Antik en mester. De dystre undertoner hænger konstant i baggrunden, og de mange lag af atmosfæriske elementer skaber en drømmende og endda lidt uhyggelig rød tråd. ”En ulv i fåreklæder” og ”Når alt dette er sagt” er eminente eksempler på Antiks kunnen – sidstnævnte er EP’en flotteste produktion, og jeg ærgrer mig lidt over, at det egentlig bare er én lang outro, uden rap. ”Ubudne Gæster” fremstår en kende besynderlig i denne signaturs øjne. Ikke nok med at produktionen er lige lovligt sigøjner-glad og repeterende sammenlignet med resten, så virker et 12 mand stort posse cut bare helt malplaceret på denne EP.

Lakonisk står ligger lige i midten af skalaen, for på den ene side har vi nogle velskrevne og uvant dybsindige tekster, samt en håndfuld flotte produktioner, men på den anden side er Fabeldyrets rap ikke fængslende nok for mit vedkommende, og hans talende flow bliver en smule ensformigt i længden. Potentialet er enormt, og hvis Fabeldyret og Antik fortsætter på deres færd, så kan vi roligt stole på, at der kommer store ting fra den lejr.

Lakonisk kan hentes gratis lige HER

Fortæl dine venner? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter