Den 27 årige rapper AndyOp regner med publikum, når det kommer til det endelige resultat af sit nye album.
AndyOp, der privat lystrer navnet Andreas Seebach, er igang med at indspille et album, der endnu ikke har nogen titel, det udkommer i starten af næste år, men projektet er for tiden sat på pause, da han vil ud og lufte de nye sange for pumblikum, for at få deres input, inden det endelige resultat kommer på gaden.
8210 rapperen, der nu er emigreret til Amager, har allerede et anmelderrost album på bagen og regner med at det nye album bliver endnu mere populært.
Det nye album kommer til at adskille sig fra det gamle, og bliver efter eget udsagn fyldt med fest, farver og firserpop, men består også af eftertænksomme tekster og stærke budskaber.
Den måske lidt utraditionelle fremgangsmåde med at afbryde indspilningerne for at tage på turne og lufte de nye tracks, har AndyOp en ganske god forklaring på:
“Alle store virksomheder benytter sig idag af fokusgrupper for at nå frem til det helt rigtige produkt. Jeg vil bruge publikum som fokusgruppe. Ikke for at tilpasse min lyd, men for at være sikker på, at musikken virker efter hensigten”.
35 folkeskoler, i hele landet, kan se frem til at få besøg af AndyOp og hans to musikere. Går man ikke i folkeskole, men alligevel gerne vil opleve AndyOp får man alligevel chancen hvis man møder op til gratis koncerten i Sofiekælderen i København torsdag d. 28. oktober kl. 20.00.
Værd at snakke om? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter

én kommentar