Spøjse Sage Francis gav hiphop klicheerne en sviner

Sage Francis er en af den slags hiphop musikere, som det både er så fandens svært og samtidig utrolig let at sætte i boks. Svært fordi udtrykket i hans musik er så specielt, på mange måder mere spoken word i lyrikken og rocket i musikken end hiphop. Let fordi den afstandstagen, der findes til den kommercielle amerikanske hiphop og dens mange klicheer er så utrolig ligetil at spotte.
At begge ting stadigvæk gør sig gældende for den spøjse østkystrapper fik publikum mere end bevis for denne halvkølige tirsdagsaften i Lille Vega.

Der var forholdsvis godt fyldt fra start af denne aften i Lille Vega – om det skyldes at folk allerede i forvejen kendte til aftenens support, B. Dolan, eller ej må stå hen i det uvisse, men i hvert fald skulle det hurtigt vise sig, at han med sin ironiske, på en gang tørre og samtidig meget energiske humor fik tændt gevaldigt godt op under både de forreste og bagerste rækker. Numrene blev bl.a. kompagneret af en række jokes om, hvor røvsygt der er i Frankrig, hvor Sage Francis Tour lige havde været forbi, og hvor glad B.Dolan var for endeligt at være et sted, hvor man spiser ’amerikansk’ fast food style igen.  Lyrisk var der heller ikke meget at sætte på præstationen, alle ord – og der var mange i hver linje – var tydelige at høre, og at det blev kombineret med sprøde beats gjorde bare oplevelsen endnu bedre. B.Dolan forlod scenen til store klapsalver fra publikum.

Kort tid efter entrerede Sage Francis så selv scenen og jeg bliver nødt til at fremhæve, hvor fascinerende det er, at en rapper kan entrére en scene klædt fuldkommen i sort, med en latterlig paryk og et ikke mindst ligeså mærkværdigt ’sjal’ og alligevel i løbet af nul komme frem få sat ligeså meget, hvis ikke mere, gang i publikum, som det typiske rapikon med store guldkæder og NY-caps. Ikke engang en DJ havde Sage, eller opvarmningen for den sags skyld, brug for at have med sig på scenen, og det gør bare oplevelsen endnu mere interessant.
Det meste af materiale på Sage Francis seneste plade, Li(f)e, er indspillet med band, og derfor startede han da også ud med at forsikre publikum om, at manglen på band ikke var ensbetydende med, at der ikke ville blive spillet materiale fra den nye plade. Samtidig offentliggjorde han, at dette ville være hans sidste tour, og at han derfor meget gerne ville spille materiale bredt fra bagkataloget og lagde ud med de lidt mere ældre numre, som naturligvis også passede sig bedre til setuppet.

Det blev bl.a. i indledningen til et gensyn med ”Jah Didn’t Kill Johnny”  og ”Crack Pipes”. Endvidere blev de forskellige numre mikset op af en række acapella vers, i førnævnte spoken word stil, som også fik publikum til at kaste verbal respekt. Til de mere rent rapinteresserede var der prøver på et tight flow med en række dobbeltrim, som kun de færreste veltrænede rappere kan levere det.

Sage Francis valgte senere i showet at smide parykken og her blev tempoet sat op, og vi fik endeligt lidt flere smagsprøver på de nye tracks, blandt andet ”Love The Lie”. Det blev dog også mikset op med ældre tracks, hvoriblandt særligt ”Hell Of A Year” fik en positiv modtagelse. Det virkede som om, at Sage Francis havde helt det perfekte publikum denne aften i København. De nød Sage og Sage nød dem. Ikke mindst nød publikum hans konsekvente svinere af hiphopklicheer, eksempelvis hans ‘when I say hip, you say shut the fuck up’.

Det var ikke den gængse hiphop crowd, og dette havde givetvis påvirket koncertens intensitet. Når det er sagt, hatten af for Sage Francis, den mand kan noget med ordene, og der kan ikke lyde andet end anbefalinger herfra.

Fortæl dine venner? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter