Events Før den her, skrev vi om:

Outlandish donerer deres dag til Pakistan

På lørdag den 25. september afholdes et brag af et velgørenhedsshow i Falkonér Salen i endnu et forsøg på at gøre noget ved situationen i Pakistan.

Blandt de optrædende er Outlandish, der netop har udsendt en støttesingle til samme formål, Nik & Jay og Burhan G, som alle spiller gratis. Dette er en del af konceptet Donér Din Dag, som går ud på at donere en dagsløn til ofrene for oversvømmelserne i Pakistan. Initiativtagerne er organisationen Hjælp Pakistan, en organisation der blev dannet tilbage i 2005, for at samle penge sammen til de daværende hårdtramte jordskælvsofre.

Det dertilhørende velgørenhedsshow kører som sagt efter samme princip – alle kunsterne optræder gratis. Derudover samles der penge, ved at firmaer kan leje borde til arrangementet til en ekstra høj pris. Alt går ubeskåret til ofrene i Pakistan.

Udover ovennævnte kunstnere kan du bl.a. opleve Ataf Khawaja og Omar Marzouk. Lyder det som noget, du ikke vil gå glip af, så findes billetterne at købe på Billetnet til små 200 kroner stykket. Showet sparkes i gang klokken 20.00 af Ataf og forventes afsluttet klokken 23.10 efter Nik & Jays optræden.

Outlandish kan du opleve klokken 22:50, og mon ikke de spiller deres ret aktuelle støttesang After Every Rainfall Must Come A Rainbow? Tjek den ud her:

Var det også godt for dig?

2 kommentarer

  • Dimmai 27/9 2010 - 09:17

    Kanon optræden af alle. Super sejt show.
    Outlandish sluttede showet af som konger.
    Tak for det

  • Prof. Logan 27/9 2010 - 20:30

    Outlandish ….så kan det ikke gøres bedre og mere rørende !!!

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — appreciate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.