I to år har Odense Assholes spredt kampdruk og voldsrap i det ganske, danske land, og det har været en vild tur for den fynske samling voldsmænd, der nu har valgt at stoppe mens legen er god.
Deres kommende “Tak for lort”-tour bliver den sidste mulighed for at opleve de orangeklædte røvhuller gå amok på en scene.
Der bliver sluttet af med et brag, når Odense Assholes i de kommende måneder begiver sig ud på deres sidste tur rundt i landet med deres “Tak for lort”-tour.
Grunden til gruppens opløsning ligger ikke helt klart, men rygterne vil vide at sløret vil blive løftet en smule for nogle af grundene, under deres sidste koncert nogensinde, der naturligvis går ned i Odense, hvor den grumme gruppe stammer fra.
Det er dog ikke alt sammen dårligt nyt for tilhængere af de fynske voldsguruer.
Udover de ‘gamle’ klassikere fra deres debutalbum, Ik’ For Sjov, får publikum mulighed for at opleve en sidste omgang nyt materiale fra drengene, der vil præsentere materiale fra deres kommende “Greatest Hits” album, som der stadig er at se frem til. På trods af titlen kommer det nye album også til at indeholde nyt materiale, som der også bliver mulighed for at opleve noget af, live, i de kommende shows.
“Vi er i øjeblikket i studiet, hvor vi arbejder på nogle nye hits, da vi ligger i forhandlinger med et større dansk selskab omkring en Greatest Hits udgivelse.” siger Fede Mads, som repræsentant for gruppens eget pladeselskab.
Hvis du vil opleve røvhullerne en sidste gang, inden de træder af scenen for stedse, så kan de (blandt andet) opleves her:
Lørdag den 15. Sept. Nyborg, Havana
Lørdag den 2. Okt. Holstebro, Diskotek East-End
Torsdag den 30. Sept. Aarhus Took It, Voxhall
Lørdag den 30. Okt. Aalborg, Studenterhuset
Torsdag den 4. Nov. Frederikshavn, Det Musiske Hus
Torsdag den 11. Nov. Sønderborghus
Fredag den 12. Nov. Skive Theater
Fredag den 26. Nov. Næstved, Vershuset
Lørdag den 27. Nov. Odense, Posten
Du kan også følge andre eventuelle tour-datoer og opdateringer på gruppens Facebook-side.
Start en cypher? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter

Ingen kommentarer endnu…