Events Før den her, skrev vi om:

Necro kommer til Danmark

Voldelig ’deathrap’ omhandlende emner som krig og porno er blandt kendetegnende for den anerkendte Brooklyn rapper Necro, der snarest gæster Danmark. Med sig i bagagen har han sin sjette og seneste soloudgivelse ”DIE!” samt et solidt bagkatalog af horrorsange, der sikkert vil kunne få nakkehårene til at rejse sig på Hr. og Fru Danmark.

Necro anses af mange som grundlæggeren af ’death rap’ eller ‘horrorcore’ genren indenfor hiphop, som vi i dansk udgave blandt andet så grupper som Suspekt og Kælderposen være udøvere af i sluthalvfemserne.

Necros musikalske udtryk har meget logisk en forbindelse til metalgenren, og han har da også samarbejdet med navne som Obituary og Hatebreed. Indenfor hiphop genren er han også kendt for at samarbejde med navne som Ill Bill, hvis forkærlighed for metal heller ikke er nogen hemmelighed. Der er således tale om et stort navn på amerikansk grund, og det har da blandt også resulteret i, at Necro har været en af de optrædende på den store amerikanske hiphop tour ’Rock The Bells’.

Det er Rust, der har trukket endnu et stort amerikansk navn hjem, og byder op til en aften i gysets tegn lørdag den 4. december 2010. Forsalget til billeterne er startet, og foregår via Billetlugen.

Opvarmningen leveres af gruppen Crackmordaz, der tidligere på året leverede en af de mest skrækindgydende videoer dansk rap har set.
Du kan læse mere om dem her

Værd at snakke om?

én kommentar

  • Vind billetter til Necro-koncert » WordOnTheStreet.dk 22/11 2010 - 09:54

    [...] dog en meget skæv vinkel. Nummeret er 1. single og vil sikkert blive spillet til koncerten. Koncerten, hvor Crackmordaz varmer op, kan du læse mere om herFor at vinde de to billetter der er på høj kant skal du svare på følgende spørgsmål og sende [...]

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — appreciate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.