Kamp til stregen i årets vestfinale

Så er nedtællingen til den 11. MC’s Fight Night finale for alvor begyndt og de første deltagere til den store aften er fundet.
Johnni G sikrede sig en plads i ringen til oktober, med en velfortjent, men tæt løbet sejr over Henrik Hass i en yderst kompetent vestfinale på Train.

Gaderne omkring Train summede af liv op til aftenens arrangement og allerede fra dørene blev åbnet kl. 19 begyndte kødannelsen på fortovet foran indgangen.
Da klokken blev otte tegnede alt på at der igen i år ville være fuldt hus og et kvalificeret gæt ville da også være, at der ikke var mange billetter tilbage i døren da de indledende runder begyndte.

Ottendedels-finaler

Kampplanen var prydet af både gamle kendinge og debuterende navne, men igen i år viste erfaringen sig lettere overlegen allerede fra start.

Aftenens første battle, der stod mellem ‘new-comeren’ Knudsen og den tidligere vinder af vestfinalen Johnni G, viste sig at være en udemærket indikator for, hvor niveauet skulle komme til at ligge i år.
Knudsen lagde ud og præsenterede et solidt flow, der tempo-mæssigt lå hurtigere end Johnni G’s og gjorde hans præstation en smule mere flydende at lytte til, men i sidste ende måtte han bøje sig for Johnni G’s angreb, der både indkorporerede hans eget og Knudsens emne.

Næste battle stod mellem Rasmus Maczi og Orhan G. Rasmus Maczi fremlagde en overbevisende præstation, fyldt med stærke rim og gode punchlines. Det rakte da også til en sejr over hans modstander, der godt nok ikke så ud til at være helt tilfreds med de lidt personlige verbale angreb.

På trods af en smule slinger i valsen, når det kom til at holde sig til emnet, slog Luxshans sprøde flow og evne til at holde sig tæt til beatet, Jarlen ud af konkurrencen med aftenens første 2-1 votering fra dommerne.

En solid præstation fra den lokale deltager Elbanovic skubbede hans studiekammerat og sparringspartner, Dahl, ud af ringen efter en kort indbyrdes strid.

Roar vs. ALS, der var den femte kamp på programmet, må desværre siges at være den battle, der faldt mest udenfor aftenens overordnede niveau.
ALS, der har kvalificeret sig til Fight Night for første gang, havde ikke så meget at byde på, som man kunne have håbet på, efter denne gang at være sluppet igennem nåleøjet, og han måtte se sig slået af Roar, der i sin første battle heller ikke kunne beskrives som meget andet end middelmådig.

I det hele taget var de indledende runder planlagt godt, med en stærk start og en stærk afslutning, men med et lidt uheldigt afbræk fra niveauet i midten.
Aftenens tredje nye navn, Mc Dodo, måtte også se sig henlagt af en ganske oplagt Mc Mark, på trods af at det lidt gav fornemmelsen af at være en letkøbt sejr.

Hakke var den næste MC, der fik nederlaget at føle, i en kamp der synes afgjort på forhånd: Callas fik hurtigt et psykisk overtag over den lettere rystede Hakke, der aldrig fik genvundet fatningen efter at være snublet over ordene i sin første runde. De knapt så bemærkelsesværdige præstationer fik dog en stærk afslutning, efter at Callas igen bragte niveauet en smule op, hvilket fortsatte i den næste og sidste ottendedelsfinale, hvor Henrik Hass tog over.

Henrik Hass havde måske ikke udsigt til den hårdeste battle, da hans modstander Simon P trådte ind på scenen og det endte da også, som forventet, med en oplagt sejr til Henrik Hass efter en noget uligevægtig omgang.
Simon P’s udstråling blev et hurtigt mål for Henrik Hass’ spydige tunge, og der var ganske enkelt ikke nok at stå imod med fra den lidt utraditionelle deltager.

Kvartfinaler

De fire battles i kvarfinalen fik fasttømret niveauet en smule bedre, og der var ikke så store udslag, som i de indledende runder. Slagene skulle stå mellem Rasmus Maczi og Johnni G, Luxshan vs. Elbanovic, Roar vs. McMark og Callas vs. Henrik Hass.
Johnni G lagde ud mod Rasmus Maczi, og her kunne den nytilkomnes talent ikke længere hamle op mod Johnni G’s erfaring, og allerede efter første runde stod det relativt klart, at Johnni G ville løbe af med sejren.

Luxshan havde bedre held med at holde sig til sine emner i denne runde, og han leverede skarpe punchlines, der tydeligvis faldt i publikums smag, men i sidste ende måtte han da også selv sande og gøre opmærksom på, at Elbanovic bare var mere på, dækkede emnerne bedre og i sidste ende fortjente sejren.

Roar overraskede i sin anden runde, hvor han samlede anseeligt op på niveauet, selvom McMark stadig lagde et bedre flow. McMark leverede også en af aftenens mest opsigstvækkende punch-lines i sin battle mod Roar;
“Hvis hans kæreste var en dåseøl, så ville hun sgu være en Slot!” – fremkaldte en rungede genlyd af nærmest forpint glæde hos publikum.
En smule overraskende endte sejren dog med at gå til Roar – måske på grund af McMarks “din mor”-sidespor, som han brugte alt for lang tid på.

Den sidste kvartfinale, mellem Henrik Hass og Callas, var et utroligt tæt løb. Overordnet set havde Callas mere slagkraft i sine punchlines, mens Henrik Hass havde et bedre flow til beatet. Henrik Hass sluttede dog hårdt af i freestyle runden og løb til sidst med sejren.

Semifinaler

Johnni G vs. Elbanovic
Elbanovic var den heldige, når det kom til emner, men præsterede på trods af dette ganske enkelt ikke at levere et lige så solidt set, som Johhni G. Med et solidt flow og skarpe punchlines gjorde han opmærksom på, at dette ville være tredje gang Elbanovic så sig slået af ham, en profeti der gik i opfyldelse ikke mange minutter senere.

Roar vs. Henrik Hass
På trods af at være vokset hurtigt op i løbet af aftenen, blev Roar sat på plads over flere omgange, da han rendte ind i Henrik Hass i semi-finalen. Det kom næsten til at virke som om at Henrik Hass skød gråspurve med målsøgende missiler, da han nærmest fortærede den unge freestyler og på trods af ikke helt at holde sig til sine emner, var der ingen tvivl om at han stod til at gå videre til den endelige runde.

FINALE

Johhni G VS. Henrik Hass
Finalen endte med at stå mellem to af de umiddelbare publikums-favoritter; Henrik Hass og Johnni G, der begge havde præsteret at præsentere et højt og stabilt niveau det meste af aftenen, så der var lagt op til et ‘clash of the titans’, da finalen blev indledt. Både Hass og G havde publikum med sig, mens de skiftevis beskyldte hinanden for alt fra Ludomani til ballonskipperi.
Punchline efter punchline blev udvekslet mellem de to modstandere, og med et spydigt smil blev fornærmelserne taget pænt imod af de to finalister.
Henover det velkendte beat fra Eminems “Loose Yourself”, blev aftenens sidste freestyle over frit emne afholdt, og både publikum og performere var mere hyped end på noget tidligere tidspunkt.
Der var ekstremt tæt løb i aftenens allersidste runde. Både på publikum interaktion, punchlines og flow var begge finalister utroligt godt med og fra hvor jeg stod var det en “photo-finish”, der ikke var tydelig før end dommerne lod deres stemmer blive hørt.
Den endelige vægtskål vejede til Johnni G’s fordel og med en enstemmig beslutning fra de 3 dommere snappede han således for anden gang årets titel som Fight Nights Vest Champ foran næsen på Henrik Hass.

VINDER: Johnni G

Kunne du digge det her? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter