En lokkende væg

Simone Stovell har igen været på spring efter noget godt at kigge på – og med tonerne fra Torrpedorrs oprørende og lidt anarkistiske “graf-graf-gaffiti” sang i baghovedet og et dertil passende smil – har hun, modsat lyrikken i sangen, forsøgt i denne klumme, at få graffitien frem fra den flotte, farverige side, som Whap Gang så fint demonstrerre, og ud til Graffitiens yderst imponerende og skabende side.

En lokkende væg er op til øjnene der ser. For at tage fat i noget der giver større anledning til beundring, springer de tre pieces fra Blook ic – Holy, Frog og LML i øjnene. Der er udført på en meget kunstnerisk og 3-dimensionel måde.

Dog er det hyppigeste man støder på, en throw up, altså kunstnerens navn, kastet lidt hurtigt op på en væg, men det betyder ikke altid, at det er primitivt eller kedeligt.

På hjørnet af Ravnsborggade og Sankt Hans Gade ved basketball banen har, bl.a. den ofte sete, TOMCAT leget på gavlen med sit throw up.
Det ser ud til at have været lidt krævende, af et simpelt throw up og være, om ikke andet pga. størrelsen på bogstaverne.

Budskabet kan være meget varierende og handle om alt og ingenting og i de uskrevende regler for graffiti er der ikke rigtig noget du ikke må eller kan skrive.
Og desværre i nogle kredse er, det at tegne oven på andres udskejelser heller ikke et no go. Det er tolkningen, hos nogle graffitimalere, at hvis det man maler er bedere end det der var i forvejen, eller tilføjer og komplementere værket, så er det tilladt.
Det fører dog oftest til en indbyrdes gentagende gengæld mellem de involverede.

Graffiti er et formsprog, som har eksisteret længe og er her for at blive. på denne måde har malerne muligheden for at få sit navn ud, udtrykke en holdning eller en historie, som råber til di forbipasserende og det graffiti opsøgende folkefærd og bruges som en kommunikationsform, både udadtil og inbyrdes.

I en gade bag søerne kan man få øje på et eksempel på måden at kommunukere gennem grafitti, historien melder ikke noget om hvorfor at FYS skal “lukke røven”, men det er holdningen der leveres sort på hvidt.

Det fermøse “Copenhagen – kunst eller hærværk)” spørgende piece, på hovedbanegården, skal opfanges i farten, af gud og hver mand, og provokere dem til at se graffitien som den kunstart det er, i stedet for at tage afstand fra den.
De oplyste provokerede mennesker har ,i den sammenhæng ubevidst, en masse på deres videre færden, gennem graffiti malede tunneler og dekorerede støjskærme, at forholde sig til med det spørgsmål i knolden på deres togrejse.

Skrevet af: Maj Winkelmann

Kunne du digge det her? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter