Den energifyldte rapper Pede Gøbb, der tidligere har gjort sig bemærket med overskudsagtig underholdning, i form af hans sceneperformance til diverse live-shows, rammer inden længe gaden med nye nummeret på repertoire.
Pede bliver næste mand fra Echo Out, der dropper en plade på gaden, i form af hans første soloudgivelse, vinyl-EP’en: Det er Alle Andres Skyld, som lander d. 28. august! Pede Gøbb er ikke ukendt på trods af hans, indtil nu, manglende soloudspil. Han har nemlig tidligere medvirket på andre Echo Out udgivelser, som fx “Spytbakken”, samt Revoltages “Kaos I Myldretiden” og Khal Allans “Tuder og Høvding.”
Pede byder velkommen ind i et 6 numre langt beatnik-univers, hvor vi får drukballader, samfundsrevseri og galgenhumor at høre, flettet ind i beretninger, hvor rendestenspoeten fortæller om livet som selvdestruktiv, fattig rapper med plastre på sjælen. Alt dette er foruden det selvfølgelige nummer om hash!
På instrumentalsiden har Pede Gøbb, udover sit tætte samarbejde med Melancolia og Davey ,slået pjalterne sammen med Heartbeat Productions, samt DixOne, som Gøbb tidligere har dannet gruppen La Merde med. De eneste gæster på pladen, er de to drenge fra M-Cnatet.
Så nu kan vi alle sammen sidde og vente spændt på, at Pede Gøbb river Danmark rundt både på hjemmespeakers og live med “Det er Alle Andres Skyld!” den 28. august.
Fortæl dine venner? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter





2 kommentarer