Events Før den her, skrev vi om:

Koncertvanvid fra Got Jamn i starten af september

Got Jamn kan efterhånden skrive et vældig flot hiphop-CV mht. til koncertarrangering. Endnu en gang byder de på Battleground med tilhørende liveshow, samt deres Got Jamn-jam, nu med en omgang dubstep til de wobble-elskende mennesker.

Førstnævnte begivenhed finder sted d. 2. september, klokken 22:00 på natklubben Dakota i København. Der bliver, som til en hver anden Battleground-aften, dystet i improvisation, flow, punchlines og rim om de eftertragtede 1000 kroner, som vinderen ender op med. Aftenens liveshow vil blive leveret under højt tryk af den energiske rapper Pede Gøbb, som netop nu har en vinyl EP klar til udgivelse. Entréen koster 50 kr, og der er som altid små priser i baren.

Næste aktuelle Got Jamn-arrangement løber af stablerne d. 10. september, på Paramount i Roskilde, og selvom arrangementet er gengående og fastlagt, byder det igen på overraskelser i højeste klasse.  De to rappere Balthasar og Mund De Carlo, der til sammen udgør Rimligheden, vil efter de optrådte til Battleground sidste måned, være at finde på scenen sammen med Golden Eagles, Mosell, Dac Q og Ma-Dub. Om aftenen vil der som noget ekseptionelt være dubstep helt ud til de sene nattetimer, leveret af 2 af Danmarks bedste dubstep DJ’s: RA:SKI og Serbern.

Dørene åbner klokken 20:00 og prisen for entré er ligeledes 50 kr.

Kunne du digge det her?

Ingen kommentarer endnu…

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — appreciate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.