Joey Moe og Burhan i Nemoland

Det var blevet tid til at Nemoland skulle have besøg af de to unge og kendte ansigter, Joey Moe og Burhan G. Omgivelserne lægger op til en god oplevelse, og der var troppet en del forventningsfulde unge damer op til koncerten. Det skal nævnes, at Nemoland er et oplagt sted, hvis man ønsker en intim koncert under åben himmel med god mad og glade typer. Derfor var mine forventninger til denne søndag aften, ikke urealistikse, men høje og håbefulde.

Kl. 19.00 gik musikken fra bandet igang og lyden var i pæn kvalitet – sådan! Joey Moe gjorde sin entré til alle kvindfolkenes store begejstring. På dette tidspunkt havde de første 10 rækker sat sig på gruset foran scenen, og sådan ville de forblive resten af hans show. Der blev sunget og performet for fuld skrue og Joey havde et smil på læben hele vejen igennem. Selv da han sang balladen “My last Seranade”, skinnede sarkasmen fuldstændigt igennem hans optræden. Live, lyder Joey Moe godt, og når han fyrede den af, ved man hvorfor han står på scenen. Energiniveauet var på max og Joey Moe snakkede også en del til publikum, en hel del endda. Mellem tracks fik vi alle en joke med på vejen, sågar hans mikrofonstativ fik omsorg, bagfra og forfra. Den gik rent ind hos en del af mængden og det har højst sandsynligt været en god aften for mange derinde. Om man er til Rap, pop eller electro, tager man til koncerter og håber på at blive overrasket eller i det mindste, tilfredsstillet. Den generelle stemning virkede til at være tilfreds, og Joey Moe virkede mere eller mindre glad for at lave de såkaldte “bolleøvelser” til 70 procent af sangene. Især “Nintendo” og “Yo-yo” fik hans hofter til at glidde. Damerne var glade og lur mig om et par af herrene ikke også trak på smilebåndet. Afsluttende track blev “Yo-yo” og så var det ellers tid til Burhan G.

Burhan G gik på direkte efter Joey Moe. Overgangen mellem de to navne virkede ikke gennemtænkt, men da først Burhan viste sig, var det sådan set ligegyldigt for publikum.  Han fik en god velkomst og man må sige, at han satte gang i festen. Med hans tilstedeværsele og fokus på de glade tilskuere, løftede han steminingen, og man fornemmede, at han er vant til scenen. Burhan G formåede to vigtige ting i hans performance; Han sang med en ren og sindssyg god stemme og han fik folk til at bevæge sig. Intet er mere kedeligt end beats, der banger og et publikum der sover! Folkemængden blev tættere og nu stod alle i det mindste op på begge ben. Folk gyngede med og hænderne blev samlet i vejret for en stund. Vi fik en blandning af danske og engelske sange og til stor fornøjelse, leverede han også sin første single nogensinde, “Burhan G”. Uden Medinas deltagelse, optrådte han også med “Mest Ondt” og “Kun For Mig”, skulle vi også få. Det var godt leveret, men der var nu desværre ingen “Wow-oplevels”e dn”ne aften.

De to sangere gik på scenen til finalen for en kort bemærkning, som ikke gjorde det store for stemningen. Man var ikke sikker på, om folk ikke var mættet eller om de bare ikke troede, at showet ville slutte netop dér. Som et ekstranummer, sang Joey Moe “Let Me Love You” af Mario. Dette gjorde han acapella hvilket virkede godt på de fleste. Showet var hermed slut.

Kemien i bandet virkede rustent og var med til at sænke drengene i fronten. Det virkede desværre som om, at bandet hellere ville være blandt publikum eller alle mulige andre steder. Især trommeslageren lignede, at han bare ikke kunne lide at være til stede. Hertil må man tilføje, at mange ønsker den plads på scenen og den uentusiastiske holdning, kan provokere publikum. Det er cool nok at være selvfed, men vær det nu med os andre(!).

Det var en udemærket koncert. God lyd, gode stemmer og en masse smil. Seriøsiteten var afblæst for denne søndag aften (bortset fra en meget alvorlig trommeslager). Der var dog en forskel at mærke denne aften. Joey Moe virkede mere interesseret i at være sjov, hvorimod Burhan G gjorde et godt job og virkede en anelse mere troværdig.

Kunne du digge det her? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter