Halvlunken havefest med Odd Man Out and One Love

Bonzaiscenen på Danmarks Grimmeste festival bød både på gamle kendinge og knapt så kendte “up-n-coming” bands.
Et af de bands var Odd Man Out and One Love – et århusiansk band, der fik muligheden for at fremlægge deres rytmiske, elektroniske reggaeton rytmer for publikum. Talent var der da også i massevis på scenen, til trods for tekster, der til tider virkede en smule slidte og klichétunge.

Talent var, som sagt, ikke en mangelvare under Odd Man Out and One Loves optræden på Danmarks Grimmeste Festival.
Der var fra start ingen tvivl om, at der musikalsk set, var tale om en flok, der kendte deres instrumenter næsten lige så godt, som de kendte sig selv. Gården, der rummede den lille scene var dog kun halvfyldt på trods af, at der intet spillede på den anden scene.
På scenen kunne man se de seks medlemmer af bandet, der havde en relativt klassisk fordeling. Keyboard, trommer, bas og guitar, tillagt to sprøde vokaler fra bandets forløbere: Forsangeren Shawn Odd og backup vokalisten Mami P.
Stilmæssigt var de dog en smule svære at placere. Deres set var et sammensurium af genrer, der alligevel formåede at samle sig i en form for højere enhed. En blanding af folk-rock og reggae, tilsat et snert af rap og elektroniske toner.

Nummeret “No Criminal” startede koncerten af i et udemærket tempo og med en rytmisk kvalitet, der blev vedligeholdt igennem stort set hele koncerten. Både Musikalsk og vokalmæssigt skal der da også lyde en stor ros til bandet, der ikke placerede en tone forkert på instrumenterne. Den sprøde, dybe vokal fra forsangeren blev bakket smukt op af den bløde kvindelige andenstemme, men herefter begyndte kvaliteterne desværre at lakke en smule.
Der syntes overordnet set at mangle en smule indhold i deres tekster, der af og til lugtede så meget af klichéer, at man kunne blive i tvivl om, hvorvidt der var tale om et coverband fra 90′erne. Omkvæd og catchphrases, som “Follow Your Pipedreams…”, “Medicine For My Mind” og “I’m a Goldfish, Swimming Up Stream” ledte mest af alt tankerne hen på de lokale, talentfulde efterskole- og gymnasiebands, man husker fra førhen.

Så da blåret fra det musikalske talent begyndte at aftage, efter de første par numre var spillet, udviklede det sig faktisk til en lettere antiklimaktisk affære. Det blev pludselig et ret ’standard gig’, med god musik og stemning, men heller ikke meget andet.
Sceneshowet efterlod sig eksempelvist meget tilbage at ønske og bestod hovedsageligt af et par solo’er fra instrumenterne, samt forsangeren der midt i det hele rullede sig en smøg.

Da de nåede frem til slutningen af koncerten var det dog langt fra alle der var skuffede og en flok fra foran scenen var hurtige til at starte efterspørgslen efter et ekstra nummer. Det kom i form af et unavngivet nummer, der ganske vist fik folk til at tømme glassene, men desværre ikke bød på mere indhold end de tidligere sange. Sangens navn blev som sagt ikke nævnt til koncerten, men må formodes at have været “Are We Srinkin’?” ,eftersom det var stort set det eneste, der blev sunget.

Da koncerten sluttede, og jeg gik fra pladsen, begyndte jeg at tænke lidt over det act, jeg lige havde set.
På trods af et overordentligt talent og en åbenlys lidenskab for musik, må Odd Man Out and One Love nok klassificeres, som en smule skuffende – et band med enormt potentiale, der desværre endnu ikke har fundet præcis det rigtige udtryk at lægge i deres musik.

Hvis du har lyst til at se mere om Odd Man Out and One Love, kan du finde informationer om bandet og høre deres musik på deres Facebook site.

Start en cypher? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter