Download og streams Før den her, skrev vi om:

Friskpresset single fra Lucy Love

Poison er navnet på den single, der netop er blevet udsendt fra Lucy Love og Yo Akim’s succesbryggeri.

Nummeret Poison strøg straks til Ugens Uundgåelige på P3, og det er der skam også en god grund til. Den rammer hårdt og præcist, en knock-out single, der tydeligt indikerer, at Superbillion ikke var det sidste, vi skulle høre fra deres side.

Til efteråret, nærmere betegnet d. 18. oktober, kommer deres nye og allerede efterspurgte album Kilo på gaden. Lucy og Yo Akim har længe givet publikum sneakpeaks af numre pladen ved at “afprøve” dem ved de seneste koncerter, og her har modtagelsen været fantastisk. Læs bl.a. reportagen fra koncerten på Train i Århus her.

Kilo bliver, som den næsten selv fortæller ud fra titlen, tung og massiv, men bestemt ikke mindre vild og farverig end Superbillion, der ramte gaden i starten af 2009. Bass’en er bestemt heller ikke sparret væk denne gang, og snerten af “jungle” giver et ualmindeligt godt og hurtigt tempo, der virkelig brager igennem til topkarakter. Singlen Poison er helt klart en mere afdæmpet afdeling af, hvad vi kommer til at se og høre fra denne plade, så der skulle gerne være god grund til at tælle ned til albummet lander!

Nummeret Poison er lagt som download på de gængse downloadsites.

For download af singlen, se eksempelvis linket her.

Følg Lucy Love og musikmagikeren Yo Akim, tourdates og nyt  fra fronten på deres site.

Se videoen til Poison herunder:

Værd at snakke om?

én kommentar

  • GummiTarzan 3/9 2010 - 10:32

    Fedt… lækkert nummer

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — appreciate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.