Reportager Før den her, skrev vi om:

Fat Freddy’s Drop gæstede Store Vega

Søndag aften fik København besøg helt fra New Zealand. Gæsterne kalder sig for “Fat Freddys Drop” og de er et syvmands jamband, der spiller en kombination af dub, reggae, soul, jazz, rhythm and blues og electro. Vega var proppet med lækre mennesker og man kunne fornemme, at de var spændt helt op til et brag af en koncert.

Kl. 20.00 går opvarmningen på. DJ Vadim fyrede op for lækre beats med The Electronics. Smukke stemmer og en kombination af hiphop og elektronisk musik varmede Vega op. De var bestemt i stand til at få folk til at gynge fra side til side, og de skabte en lækker sydlansk stemning. Der blev fyret lidt acapella af, og ellers var det en chillet atmosfære de fik skabt.

Kl. 20.35 afsluttede de og alle ventede nu spændt på at opleve dem, de var kommet for at høre. Her var det lidt en skam, at man skulle vente i en lille halv time på at få musikken tilbage. Selvom det ikke var en forsinkelse, var det stadig lidt for længe at vente i stilhed indtil kl. 21.00. Men kl. 20.59 ændrede lyset sig fra kedelig og grå, til varm rød og man hørte en dyb mandestemme sige “Copenhagen”. Alle var helt vilde og stemningen blev på et splitsekund, helt elektrisk. Gamle numre blev spillet, og der blev serveret et nyt nummer “Blackbird”. Til min store forbløffelse blev sange som “Wandering eye” og “Roady” ikke spillet. Det er nogen af deres absolutte største hits og sikkert også grunden til, at man kender dem i Skandinavien. De har nok gjort sig deres overvejelser, men publikum havde set frem til at høre disse sange live.

Halvvejs inde i koncerten, rev de MC Slave på scenen. Deres performance med ham, var uden tvivl toppen af hele showet og skildte sig også stilmæssigt ud, med mere udpræget hiphop. Alle var samlet om de mest svedige rap og alle hænder var i vejret. Nu var der fest og i de næste 10 minutter ville stemninge toppe. Der var både tracks og freestyle, hvilket blev udført meget naturligt og ligetil.

Bandet er kendt for at jamme og improvisere under koncerter, og denne aften var ingen undtagelse. Publikum tog godt imod deres lange sæt af saxofon og utrolig dominerende trompetlyde. Deres stærke side live, er når de “brobygger” deres melodier. På en meget firkantet men stadig velfungerende facon, starter deres DJ (DJ Fitchie) med diskrete lyde, hvorefter instrumenterne hægter sig på. Til slut kommer vokalen ind og det hele munder ud i et brag. En helt speciel stemning bliver skabt, og de tager sig deres tid. Et sæt kan vare i 15 minutter. Alle lytter spændt og klapper helt vildt hver gang der bliver spillet en ny lyd. Efter en havl time, bliver det dog lidt for trivielt, og man kan se at folk venter på noget nyt. Fat Freddy har mange forskellige numre, men i søndags spillede de mere et jam til orkesterentusiaster, end til fans af deres albums. Idéen med det har nok været at give en musikalsk oplevelse som ikke glemmes, men en kombination ville have gjort indtrykket en smule mere komplet.

Det er mange fazetter af både lyd og udseende hos “Fat Freddy’s Drop”. Det er tydeligt, at deres påklædning ikke er koordineret. Alt fra Jakkesæt til oldschool adidas var dem beklædt, hvilket fungerede helt fint. Jakkesættet røg dog hurtigt af trompetisten, som hellere ville danse helt vildt på scenen, iført en hvid undertrøje og boxers. Det skal nævnes at denne herre er en middelaldrende, halvbuttet mand. Dallas Tamaira (Joe Dukie), er som forsanger en meget vigtig artist, som påtager sig en instrumental rolle med sin stemme. Har man hørt bandet og kan man lide lyden, er det højest sandsynligt fordi man bliver ført ind i en verden af uortodokse sammensætninger af lyde, samt en fantastisk silkeagtig og maskulin stemme. Denne følelse går bestemt ikke tabt, når man hører dem live – tværtimod! Man kan vel kalde det “Musik med former”, da de fører koncertgængerne ind i deres verden, som er en verden fuld af følelser.

Fat Freddy’s Drop leverer energi og en original stil og med glade gæster som ikke ville hjem, må man sige, at de gjorde det godt. Jeg skal helt sikkert til deres koncert når de gæster Danmark igen.

Kunne du digge det her?

Ingen kommentarer endnu…

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — appreciate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.