Sort på hvidt

Man siger altid, at verden ikke er sort og hvid, og det er den heller ikke, men nogle gange kan sort/hvid være enkelt og utrolig overskueligt.
Sort/hvid kan nemlig give et stærkt budskab og stå klarer end gråtonerne. Og i gadebilledet hvor meget er gråt og kedeligt, kan selv sort/hvide illustrationer og små sætninger, være forfriskende og stå i skarp kontrast med div. andre indtryk, man kan få på sin vej.

Simone har denne gang opfanget nogle skabninger og klistermærker som giver et udtryk, som fx. Borodka’s baby, som går rent ind i ethvert pige -og moderhjerte ligesom Simones.
Og den afstumpet figur af en mund, der næsten bønfaldende siger – SNART er alting ødelagt – Her er vi ikke klar over om, der er tale om den store nedpilning af gadens små kragetær og bidragende opklæbninger, der foregår for tiden, eller om budskabet  er politisk og retter sig mod en bestemt sag, eller om der er en helt tredie årsag til denne frustration.
Men vi har alle en relation til dette opgivende udsagn, og kender den fornemmelse en gang imellem.

Som på lærred, i film eller på fotos, hvor sort/hvid brugen kan benyttes til at give en stemning, så bruger gadekunstnere også sort/hvid teknikken som middel. Banksy for eksempel, han benytter sig tit af den med nogle af hans politiske budskaber, i form af sorte stencils på grå mure.

Sort/hvid effekten har også en rar neutral holdning, som dog alligevel kan bære en dominerende eller bestemmende mimik. Ja, det er nok næsten til dens fordel. For hvis den bære et budskab, eller gerne vil fortælle en historie, så er det netop smart og mere fokuserende, at man kan forholde sig til teksten sort på hvidt, og ikke lade sig forvirre af farver og nuancer.

Otes fine, dyr som er en throw up i sort/hvid har fuldstændig overtaget væggen, og det er ikke kun fordi den fylder, men også fordi den står i kontrast til omgivelserne, og så vil den gerne vise sig frem.

- Skrevet af Maj Winkelmann

Var det også godt for dig? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter