Events Før den her, skrev vi om:

RAPOLITICS – workshop med Azagaia

Det internationale projekt Rapolitics, der i Danmark primært huserer på Amager, arrangerer workshop med Azagaia fra Mozambique. Det foregår i Unghuset d. 3. august.

Rapolitics er en forening, der sætter fokus på politik og positivitet i urbane musikformer. Når Azagaia gæster landet, er det som led i projektet Rapolitics S.A.F.E., der har unge mellem 10 og 20 år som målgruppe.

Azagaia er uddannet sociolog og historiker, og samtidig har han taget udfordringen op mod det korrupte styre i Mozambique – igennem sin rap. Det har blandt andet ført til anklager om undergravende virksomhed.

I sin workshop tager Azagaia “ja-hatten” på og fortæller om musikkens positivitet og mulighed for politisk indflydelse. Derudover bliver der mulighed for, at deltagerne kan prøve den politiske raps principper af i praksis.

Arrangementet er gratis, og hvis man er interesseret i unges kamp mod autoriteterne, fed rap eller begge dele, kan man møde op i:

Ungehuset
Norgesgade 3
2300 Kbh. S

Du kan se en musikvideo fra Azagaia lige her:

Værd at snakke om?

Ingen kommentarer endnu…

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — appreciate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.