Det er efterhånden nogen år siden, at Liam O’ Connor, bedre kendt som L.O.C., trådte ind på Orange Scene for første gang – og siden han satte sine fødder der, dengang i 2007, har han ikke villet af med pladsen.
I år er det nu fjerde år i træk, at den danske irer har underholdt på den måske største scene i Danmarks musikhistorie.
L.O.C. er uden tvivl en af de mere betydningsfulde rappere indenfor den danske rap- og hiphopkultur. Efter at have indtaget - nogle vil måske endda sige overtaget - den danske rapkultur, med hans første album fra 2001, har den tve-patriotiske Århus-rapper været en dominerende forcé indenfor dansk rap og hiphop.
I går, fredag, fastslog han så endnu engang sin status som stjerne, ved for fjerde gang at træde ind på Orange Scene til Roskilde-festivalen, som feature i Nephews optræden. Kort forinden havde han spillet et nummer med Tech N9ne, på den tilstødende scene, Odeon - og det var derfor kun en mindre overraskelse, da han endnu en gang troppede, uannonceret op på Orange Scene sammen med drengene fra Nephew.
Det virkede dog yderst passende, at det netop var Nephew han trådte ind på Orange Scene med i går, til hans fjerde optræden på Orange, eftersom det også var dem, der gav ham hans debut på selvsamme scene.
Tilbage i 2007 spillede L.O.C. nemlig som feature, med det selv samme band som han trådte ind på scenen med i går.
I 2008 blev det så hans egen tur, og det år spillede han sit eget materiale for et hungrende publikum.
Koncerten er beskrevet i denne artikel.
Året efter spillede han så, som sagt, igen på det orange flagskib for Roskilde Festival - I selskab med den svenske rapper Petter featurede han sig i 2009 til en plads, på den scene, hvor han så stod igen i går.
Du kan læse reportagen fra koncerten med Petter her.
Om vi får L.O.C. at se samme sted igen, er dog stadig lige så uvist som altid, men noget tyder på, at det er værd at holde sig i nærheden af Orange Scene, hvis man er en fan af L.O.C. og gerne vil overraskes positivt.
Var det også godt for dig? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter





Ingen kommentarer endnu…