Opklæbning ikke tilladt, opklæbning af reklamer forbudt — Det er trættende at skilte og lygtepæle står tomme med kun et lille klistermærke, der autoitært prøver at sige, at her skal bevares oprydet. Og vi ved alle at sådan et forbud før har været bagud og tabt.
Der har været oprydning i københavn. Selvom den ikke har været særlig stor, så er den ikke gået forbi den opmærksomme beskuers næse.
Når jeg går igennem gader og stræder, som består af lutter rene nymalede vægge og mure, så tænker jeg en kort stund for mig selv: “hvor blev København af?” Det ligner, at gaderne er udhulet og gadekunsten hensynsløst kasseret af et blindt folk, der ikke ved bedre.
Det er i sådanne tilfælde, at man kunne ønske sig at lide af samme benægtelse, som HuskMitNavn’s enøjede figur, som sidder i indre København og erkender, at den aldrig kan se problemerne i øjnene.
Noget har dog overlevet og nyt er kommet. Lints har sprayet en ny stencil op. Basco5 har sine udklædte, lidt tragikkomiske mænd hængende i god stand. Zusa har også bredt sig på hele ’legepladsen’. Glad er glad for bert og følges med Næsvis rundt på strøget.
Dog er det ikke kun kommunernes vedligeholdelsesmænd, der har skylden. Vi skal ikke klage over vejret, men solen og regnen er også hård ved de små tynde klistermærker og ældre paste ups. Det sætter sit præg på de små skabninger. Nogle gange til deres fordel, men for det meste, er det bare trist at se dem falme.
Kissmama har sat en af sine små personer helt nede ved jorden, hvor vand og skidt slider på den lille tyv, som venter på et offer. “Let me steal your heart”. Det er missionen, og det slid den har påført sig, giver den kun mere charme og leder tankerne hen på, at det er nu, man skal træde til, hvis man gerne vil udsættes for denne forbrydelse. Paste ups holder jo ikke evigt
Man kan, på den positive side, se dette, som at der nu bliver plads til nyt, fra nye og gamle kunstnere. En little brother, jeg holder meget af, har længe hængt, og gør stadig, så fint og markant i en rød port, men nu har den fået en gæst. En perlekunstner, som kalder sig blinx er rykket ind.
Det viser bare, at modet er højt.
Festen stopper ikke der. Hvis man har et vågent øje, og har en hang til garn, er der knyttet små crochet buer på ledninger, elboxe, kæder og lignende.
Små kys dukker op i større og mindre former og spreder kærlighed i sommervarmen. Afsenderen er ikke i skue, men det gør ikke noget, for kys og kærlighed er velkomment på hvert gadehjørne. Så det er ikke kun blomsterne, der springer ud lige nu.
Jeg vil afslutte med, for en gangs skyld, at være enig med et parkeringsskilt på christianshavn. Meget primitivt og kun skrevet med en hvid marker pen, kan jeg blive imponeret af, at man skriver, at man elsker København. For jeg har på samme måde.
Var det også godt for dig? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter

















10 kommentarer