Download og streams Før den her, skrev vi om:

Hvad hvis L.O.C. ikke havde “spildt” sit liv på musik?

Hvad hvis Anders Breinholdt aldrig var endt foran et tv-kamera?
Hvad hvis nogle af de mest kendte danskere, man kan komme i tanke om, havde fundet deres kald et andet sted i løbet af deres liv?
Det er lige præcis det spørgsmål som fotografen Thomas ‘Tomace’ Ryming har stillet sig selv og forsøgt at finde svaret på, i sin nye bog “What A Beautiful Waste of Talent”.

Thomas Ryming er ikke selv nogen ukendt person i musikkens verden.
Han har stået for billederne til udgivelser af bl.a. L.O.C., Nik og Jay og arbejdet sammen med en lang række andre danske musikere.
Det er dog langt fra nogen simpel billedbog han har udtænkt.

Bogen vil komme til at bestå af ca. 40 fortællinger, med tilhørende fotografier.
I samarbejde med en række kendte, danske personligheder har Tomace og hans medforfatter Keith Lohse ‘komponeret’ en samling fortællinger, om hvordan disse menneskers liv kunne være gået hvis tingene var gået en smule anderledes.
40 historier, om 40 forskellige mennesker og de liv de kunne have haft.

Indtil videre kender vi kun til to af bogens ’subjekter’ – nemlig rapperen L.O.C. og Tv-værten Anders Breinholdt – men du behøver ikke nødvendigvis at købe bogen, for at nyde de alternative livshistorier som Tomace og Keith får sammensat.
Hovedparten af billederne og historierne kan opleves på en udstilling, der vil gå forud for selve bogens udgivelse sidst på året.
Denne udstilling vil kunne opleves fra den 1. til den 27. oktober i Øksnehallen.

Hvis du vil vide mere om bogen, udstillingen eller folkene bag så kan du besøge WABWOT.com for mere information.

Fortæl dine venner?

én kommentar

  • Carina H. 27/9 2011 - 02:23

    Keith Lohse? Er det ikke ham det lange hyl, der spytter sin kæreste i ansigtet? Rar fyr.

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — appreciate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.