Gaden byder på mange metoder og former for kunst. Hvert stykke gadekunst vi ser, har deres egenskaber og charme, og giver et meget forskelligt udtryk alt efter den måde, det er udført på.
Simone har denne gang fundet 16 billeder frem fra hendes fine kamerafangster, for at vise jer hvad stencils har at byde på.
Stencils har eksisteret som gadekunst i over 30 år, og de er her for at blive. Når man er heldig at støde på dem, har de som regel meget at sige, og ofte med ord. Man bliver nysgerrig, og jeg har altid lyst til at svare tilbage.
Da “befri din by” kom for mit øje, tog jeg mig selv i, at stå på en menneskefyldt gade, kigge op og pippe et ”JA”, som om jeg hørte stemmer. Men det var enighed og måtte ud. Sådan er det tit, om man er enig eller ej, fordi stencils ofte kommer med tunge alvorlige stærke meninger.
“Mind the clouds” stencilen kan tolkes til noget meget humoristisk. Den har siddet der, bagerst på Østerport station i nogen tid. Mit første møde med den bragte tankerne over på askeskyen, som var meget diskuteret en overgang. Det er slet ikke sikkert, at det er den mening, som kunstneren har lavet den i, for den kunne sagtens henvise til mange andre aspekter, men det kommer an på øjnene, der ser.
Når man ser noget i øjenkrogen, som kan mistænkes for at være en af gadens små dekorationer, så er det, for gadekunst-samlere, som Simone og jeg, ikke til at ignorere. Vi stopper op, og giver vores fulde opmærksomhed så lang tid det tager for det stykke kunst, at give os hvad vi forventede af det.
Fuglen i Allerød kan man hurtig bruge tid på.
Et bræt med gode gamle retro stencil kasettebånd sprayet på, kom til syne under en af Simones utallige fodrejser på Christianshavn.
Den kunne nemt være blevet overset, da Simone var nød til at flytte cykler og div. af gadens tilbehør, for at få et glimt af den med sit kamera, men det gør man gerne for at fange sådan en unik installation.
Stencils har et helt specielt udtryk. De fremstår med skarpe kanter og med hårde kontraster, men alligevel viser de tydeligt at være håndlavet, og hver og en sin helt egen.
Man kan på samme tid sige det modsatte, f.eks. den blå mand, at de er ujævne og bløde, fordi de har en sprayet effekt
i konturen, og ikke altid er lige dækket i alle områder.
Med de egenskaber, kan man konkludere at stencils har et upoleret og råt udtryk, også selvom motivet er lyserøde sommerfugle…
Skrevet af Maj Winkelmann
Var det også godt for dig? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter





















7 kommentarer