Reportager Før den her, skrev vi om:

Die Antwoord i helvede

Så blev det søndag på Roskilde, hvilket jo betyder sidste dag. Det berømte urinstøv har efterhånden fået lagt en tyk hinde på indersiden af lungerne, hosten har meldt sig, og man er lidt i tvivl om hvorvidt man rent faktisk er blevet solbrændt, eller om farven ryger af igen, når man kommer hjem i bad. Trangen til at komme hjem i den dejlige bløde seng, hvor man kan sove lidt længere uden det, som i teltet, føles som en sauna, bliver stærkere og stærkere.
Der er dog ingen tvivl om, at det har været en god festival, vejret kunne ikke have været bedre og de få dråber de morgentunge skyer kunne byde på, var blot en svalende fornemmelse. På trods af, at der ikke har været meget i hiphop-genren i år, har der været nogle guldkorn imellem, og man kan jo bare håbe, at arrangørerne forbarmer sig over genren til næste år.

Dagens koncert med Die Antwoord falder dog ikke ind under undertegnedes liste af guldkorn, men efter publikums glæde at dømme, var der mange, der var uenige med mig.
Det var midt på dagen og solen bagte fra en nu skyfri himmel, dvs. der cirka var omkring 1000 grader inde i teltet, der udgør scenen Cosmopol. Det, kombineret med skyene af støv fra mødet mellem publikums fødder og det sandede underlag, og røgen fra røgmaskinen på scenen gjorde det til et lettere helvede at befinde sig i teltet. Heldigvis er festivalen rigtig gode til at sørge for koldt vand til gæsterne, så der var en god strøm af folk mod vanddepotet ved scenen.

Die Antwood er en gruppe, der består af medlemmerne Ninja, YO-LANDI VI$$ER, der er det kvindelige islet i gruppen og DJ Hi-Tek. De kommer fra en forstad til Cape Town i Sydafrika. De er inspireret af blandt andet rap, rave, anarki og alt muligt andet, som de får pakket ind i en stor blandet pakke, der kan kategoriseres som en nyskabt genre ved navn “Kwaito” eller “Township Funk”, der blander både hiphop og house-musik. Deres tekster er en blanding af afrikaans og engelsk, så er det er ikke alt, der giver lige meget mening for de, der ikke forstår afrikaans. Gruppen blev dannet i 2009, hvor de udgav albummet “$O$”,  så de er stadig meget nye, men banker fremad og tournerer rundt i hele Europa.

Teltet var ikke fyldt til randen, men var bestemt heller ikke tomt. Det fremmødte publikum var utålmodigt, og det sidste kvarter inden koncerten skulle starte kom de med sporadiske glædes udbrud, hvor de kaldte på Die Antwoord.

På klokkeslet træder Voilgeboost, også kendt som DJ Hi-Tek Junior på scenen og starter beatet op. Den opmærksomme læser vil måske lægge mærke til, at dette ikke er den samme person, som DJ Hi-Tek, der udgør den korrekte tredjedel af Die Antwoord. Det er nemlig hans fætter, som er taget med på tur, da hans onkel lider af flyskræk, og derfor ikke tager ret meget med rundt, når Die Antwoord skal ud og spille.

Der er fuld knald på lige fra start og publikum elsker det. Da Ninja og Yo-Landi træder ind på scenen tager de den endnu et tak op, og Landis lidt skingre dukkeagtige stemme fylder teltet.
Tempoet kører hårdt på hele vejen igennem og koncerten kunne af og til nærme sig status af raveparty, bassen der dunker, stroposcoplyset, der sætter alt i slowmotion og de store lyspaneler på hver side af scenen, der blinker om kap med beatet.
Der er et par tøjskift og på et tidspunkt, da de spiller nummeret “Rich Bitch” kommer Landi ind i en dunjakke, der ikke kan undgås, at virke lidt malplaceret her på en af årets varmeste dage, men matcher jo sangen, og den blev efterfølgende hurtigt byttet ud med en meget kort top der ikke overlod meget til de mandlige fans, som der flittigt blev spillet op til.

Efter 45 minutter forsvinder gruppen fra scenen men publikum nægter at gå og råber på mere. Selvfølgelig får de deres ønske opfyldt, og Ninja tysser derefter på publikum for at få lov at udtrykke sin taknemmelighed over at have fået love at spille der og at det har været en fed oplevelse.

På trods af, at jeg var ret skeptisk i starten, og at det ikke umiddelbart falder i min smag, var det med andres øjne en super fed koncert, hvor tempoet blev holdt hele vejen igennem. Det kunne af og til være lidt svært at forstå hvad der blev sagt imellem numrene, men for publikum betød det intet.

Var det også godt for dig?

én kommentar

  • merzer 10/7 2010 - 15:52

    Selvom jeg synes at ovensåpende artikkel er på et meget refererende niveau, kan jeg konstantere at forfatteren til tider ikke havde meget til overs for dette mystiske bands “smag”.
    Tild det vil jeg blot tilføje at Die Antwoord ikke skal tages alt for bogstaveligt. Forsangeren Ninja hedder i virkeligheden Watkin Tudor Jones og er en (nogenlunde) kendt satiriker og artist fra sydafrika. Derfor kan bandet nok kaldes en “halv-satirisk akt”.

    I mine øjne gør dette dog ikke bandet mindre godt eller “legit”. Der er mange kunstnere der anvender en slags alter ego, eller skuespil, i deres musik (tag for eksempel Eminem og Slim Shady).

    Die Antwoord gav alt hvad de havde i sig og leverede et brag af en koncert. Man kunne se at de ikke var vandt til at stå foran så stort et publikum og jeg havde på fornemmelsen de gav den lige lidt mere pga dette.

    Og ja, jeg blev da også nød til at stoppe op i min hoppen og dansen og grine en gang imellem, ved synet af Ninjas diverse fagter “poses”.

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — appreciate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.