Reportager Før den her, skrev vi om:

40 års historie med Den Sorte Skole

I år er det 40 år siden, at Roskilde Festival blev afholdt for første gang. Det blev fejret med et musikalsk ensemble af højeste kaliber, da det prisvindende DJ-kollektiv Den Sorte Skole fik æren af at sammensætte en musikalsk historietime på pladespillerne.
2 timer, uden frikvarter, blev der brugt på at gennemgå en del af festivalens omfattende musikalske historie, der tydeligvis ikke var gået i glemmebogen hos publikum.

Klokken 2 fredag nat kunne man langsomt begynde at mærke et træk i de besøgende på årets Roskilde Festival.
En del af de besøgende begyndte at søge ned imod scenen kaldet Arena, hvor Den Sorte Skole skulle spille.
Da vi kom derned var de netop trådt ind på scenen, ud til det lange bord fyldt med pladespillere og mixere, hvor de hver især indtog deres pladser.
Bag dem, strålede der lys, lasere og dæmpede projektorer - i alle regnbuens farver. Alle skiftede de nuance og kraft i samspil med musikken.

Fra start blev der lagt op til et intenst set, da de elektroniske toner begyndte at vælte udover publikum. Hele vejen fra scenen og ud igennem plænen, kunne man mærke bassen helt op i skuldrene.
Det “mørke” lys fra laserne inddelte nærmest luften ovenover os i bizarre mønstre og gav hele forestillingen en meget Ibiza-agtig fornemmelse – hvis altså man så bort fra tidspunktet, stedet og vejret.

Oppe foran scenen hang der en tung duft i lugten og folk stod pakket, skulder ved skulder, for at komme så tæt på musikken som muligt.
Ligeså let og flydende som sukker der smelter på tungen, flød drengenes mix over i et nyt nummer, der sendte igen og igen sendte en adrenalinrus ud gennem publikum.

For hver ny genre, der blev kastet ind i mixet, kunne man følge glæden over genhøret rundt omkring i publikum. Det blev pludseligt åbenlyst, at det langt fra kun var hiphop-interesserede, der var troppet op til denne hyldest til Roskilde-festivalen.
Kim Larsens “Blaffersangen” sendte den lidt ældre del af publikum helt ud i tovene, men selv det helt unge publikum dansende lettere ukoordineret rundt i ring om sig, henover generationskløften.

Da klokken blev 3 var deres show endnu kun halvt færdigt, men på trods af, at de tunge rytmer efterhånden havde tævet på samtlige knogler i kroppen i en god times tid, var publikum stadig klar på mere – og det fik de.
I endnu en time bragede de tre mix-masters videre og med præcision, som en skarpskytte fik de, gang på gang, ram på publikum. Folk dansede rundt på græsset, imens lyskeglerne fra scenen dansede ligeså ivrigt rundt i luften.

Alt fra 70′er rock til reggae var med i pladesamlingen og det rent og skære faktum, at de tre vinyl-vendere fik hele publikum med sig, i så lang tid, er i sig selv en præstation.
Det mest imponerende mix i deres set må dog nok siges at have været en – næsten tårevældende – overgang imellem den gamle Leonard Cohen klassiker “Hallelujah” og Bob Marleys ligeså uforglemmelige klassiker “No Woman, No Cry”.
Det var nærmest et ærefrygtigt øjeblik da publikum, nærmest som én helhed, rakte deres lightere i vejret og holdt dem tændt nummeret ud. De sidste 20 minutter i settet herefter, gik med blid og blød reggae og overalt kunne man se publikum lagsomt rokke med.

At slutte af uden energi, er dog alligevel ikke noget man kan klandre Den Sorte Skole for. Bedst som man var ved at få vejret igen, ovenpå den intense optræden, blæste Malk De Koijn pludselig udover publikum, med et remix af deres nummer “Å Åå Mæio” - noget der for alvor slog den sidste gnist i det allerede udmattede publikum.
Folk kom løbende op imod scenen for at tage del i det herlige spektakel der havde foregået og nu var ved at slutte og med en udførlig overgang til det klassiske guitarnummer “Apache”, som mange vil kende fra bl.a. filmen Pulp Fiction, var det altså slut.

Et af de mest imponerede DJ-sets jeg har set i lang tid var overstået og tilbage stod man, med følelsen af udmattelse tærende gennem kroppen, men alligevel klar på mere – og om ikke andet, er dét så ikke præcist den essentielle Roskilde Festival-fornemmelse?

Kunne du digge det her?

én kommentar

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — appreciate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.